Lasagne a la Michael

Lasagne tager tid at lave, men det er en herlig ret, som kan varieres uendeligt. Traditionelt er lasagne en ret fed affære, men den kan sagtens laves med et minimum af fedt og stadig væk smage kanongodt. Lasagne er også billig mad, så der kan kun siges godt om den!

Lasagnen består af lag, som placeres i en bradepande eller et fad og bages. Lagene er sovser, som laves hver for sig, og som adskilles af lasagne-plader. De kan købes i fakta og alle andre steder. Hvis først man forstår grundkonstruktionen (hvid sovs skiftevis med andre lag, adskildt af plader, afsluttet med et hvidt lag), er lasagne en meget let ret at lave. Det tager bare noget tid, men det hele kan laves i forvejen.

Der skal to mindst to forskellige sovser til en lasagne:

Lad mig give et par eksempler på opskrifter:

Den opbagte sovs

Den hvide sovs laves i en stor gryde for sig. Jeg bruger følgende ingredienser: Jeg bruger halvt skummetmælk og halvt vand. Det opvarmes i en gryde. Mel rystes med vand i et bæger og tilsættes under omrøring. Parmesanosten og krydderierne er vigtige for smagen. Sovsen skal være rigtig tyk, og der skal være nok af den. Det kan ikke undgås at den brænder lidt på i bunden, men hvis du kun varmer svagt, betyder det ikke noget.

Tomat/kød/grøntsags-laget

Jeg starter altid med en masse hakket løg (gerne rødløg) og hvidløg, som jeg lader simre i olivenolie med peber + en lidt chilli.

Oveni dette kan man så komme hakket kalkunkød, eller man kan springe kødet over. I så fald giver hakket hvidkål en god fylde (det skal bare stege minimum 30 minutter). Og du kan bruge andre slags grøntsager afhængigt af årstiden. Selleri-terner fx.

Så skal der tomat i - flåede eller hakkede tomater fra dåse samt evt. koncentrat. Tomaten er vigtig. Og her bruger jeg gerne herbes de provence (timian, basilikum, oregano). Persille er godt, og salt og peber skal der selvfølgelig også.

Andre lag

Jeg indskyder gerne andre lag i lasagnen. Som eksempler:

Konstruktionen

Lasagnen opbygges af skiftevis vidt og rødt lag med lasagneplader imellem. I en almindelig bradepande kan der ligge seks pasta-plader i hvert lag. jeg starter gerne med lidt af den røde sovs, til at dække bunden. Så plader, så hvid sovs, med lidt rødt oveni. Så plader, så et godt lag rød sovs, så plader og så hvid sovs. Husk at mase pladerne ned i sovsen, så de bliver dækket. De må ikke røre ved hinanden.

Som afslutning skal der være et godt hvidt lag. Du kan bruge den almindelige hvide sovs, eller du kan gøre lidt mere ud det med lidt "Karoline's Mornay Sauce" - en glimrende lasagne-sauce, der bare er alt for fed. Jeg bruger højest en halv karton ad gangen og fryser den anden halvdel ned.


Pasta-salat

Pasta-salat består i, at du koger noget pasta af en art (fx penne eller spiraler). I en stor skål kommer du: Det skal røres rundt og stå og trække.

Så kan du sautere løg og hvidløg i olivenolie med peber og chilli, til de er godt møre. Champignoner steges med, og til sidst steges terninger af kyllingekød. Det kommes sammen med pastaen op i salaten, der røres godt rundt.

Salaten kan sættes i køleskab og spises kold, eller den kan serveres lun. Bon appetit!