Bannere, byt eller handel

Hvis man er engageret i banner-business, kan det enten være som køber eller som sælger. Vi starter med at se den på sidste situation: vi skal sælge nogle bannere.

Der er flere måder at sælge bannere på. Man kan fx selv ringe rundt til forskellige firmaer, og spørge om de er interesserede i at købe ens bannere. Det gør en del af de meget store sites. Det er fx mange aviser og tidsskrifter, som i forvejen har annonce-salg.

Lej en banner-server

Der er også mindre sites, som selv sælger bannere. De kan leje sig ind på en banner-server, som sørger for at vise de rette bannere på rette tidspunkt og holde statistik med, hvordan det hele forløber. Webmasteren forsøger så selv at sælge sine bannere. Det kan typisk lade sig gøre, hvis man har en meget specialiseret site, som tiltrækker et helt specielt publikum.

Man kan lave byttehandler (barter). Det kan foregå mellem to sites, der aftaler, at man viser hinandens bannere. Eller det kan foregå i mere strukturerede barter-nets, hvor en masse sites udveksler bannere. Det findes der meget af, og det fungerer fint. Der er bare ikke økonomi i det.

Networks

Endelig kan man sælge sine bannere via et netværk, som køres af et bannerbureau. Det er den mest interessante form for banner-business, og det er den type handel, vi beskæftiger os med i denne artikel.

På denne måde kan vi opsummere:

  • Bannere kan sælges B2B (business to business) direkte fra site til køber.
  • Bannere kan byttes (barter)
  • Bannere kan sælges via networks


    Fortsættes …

    Forrige side


    Copyright (c) 2000-2001 by Michael B. Karbo.