Bureauet har opbygget et netværk af sites, de "har i stald". Dette network udgør kernen i et bannerbureaus aktiviteter. Bureauet har så en stab af salgskonsulenter, som varetager salget af bannere på de forskellige sites, der indgår i netværket.
Bureauet kender de sites, som de varetager salg af. Det betyder, at bureauet i et vist omfang kender sitets "profil". De ved fx, om der kommer mange kvinder, om de besøgende primært er unge eller gamle, osv. Denne viden gør, at bureauet kan sælge de rette banner-eksponeringer til kunden. Der er fx ikke meget mening i at sælge banner-plads på Alt for Damernes hjemmesider til et firma, der vil reklamere for en ny type krypteringssoftware eller andet sikkerheds-programmel.
Samtidig giver bannerbureauets servere adgang til forskellige statistik-programmer. Både annoncør og udgiver kan logge sig på og se hvordan bannersalg og -performance forløber.
| Standard Paying Ads | De almindelige, betalte bannervisninger. Antallet tælles op, og udgiveren honoreres for dem. |
| Bulk Ads | Nogle bannervisninger, som ikke honoreres |
| Barter/House Ads | Der er altid et antal bannervisninger, som ikke når at blive solgt til kampagner. Hos DoubleClick indgår disse overskydende visninger i en "Barter Pool". De benyttes til at vise reklamer for andre sites i netværket. Vi viser fx en gang imellem barter-ads for Krak. Når Krak har overskudsvisninger, visninger, viser de et tilsvarende antal barter-ads for KarbosGuide. |
| Month to date click rate for site | En opgørelse over ved hvor stor en procentdel af bannervisningerne indtil dato, læseren har klikket på banneret. |
Én af metoderne er at tælle clicks. Hver gang en besøgende klikker på et banner, registreres det på bannerbureauets servere.
Annoncørerne vil oftest være interesseret i så høj en click-through rate som mulig. Denne click-through rate er ofte ret lille, i hvert fald er den sjældent over 2%. Almindeligvis regner man med en rate på mellem 0,25 og 1,50%. Det betyder, at det måske kun er én besøgende ud af 200, som klikker på et bestemt banner. Men da annoncørerne gerne køber 10.000'er af eksponeringer, bliver det alligevel til noget.
Det kendetegner bannerreklameringen, at man kan have total kontrol med kampagnernes virkning. Effekten kan måles og kontrolles på alle leder og kanter - i modsætning til fx TV-reklamering. Der skal man jo ringe folk op for at høre, om de har set reklamen. Med banner-reklamerne kan annoncøren direkte måle responsen.
Og endelig har banner-fremvisningen en mere langsigtet effekt udover de helt aktuelle clicks. Her kan man jo sammenligne med alle Coca-Cola-annoncerne i blade og TV - de må jo virke på en eller anden måde. Det samme er tilfældet med fremvisning af bannere; de underbygger genkendelsesgraden i forhold til et varemærke. Her taler man om branding- og awareness-effekterne.
Begrebet click-through rate bruges i nogle (især amerikanske) netværk til at arbejde med betaling pr. klik. Annoncøren betaler kun for de klik, som går gennem til hans server. Prisen angives som CPC (Cost Per Click). Det er et meget dårligt system - både for annoncør og udgiver.