Eksempler på bannere

Der findes som nævnt bannere i en lang række størrelser. Man kan i princippet lave bannere i alle størrelser; men der er hele tiden nogle formater, som er mere populære end andre. Det er i øvrigt meget forskelligt fra land til land, hvilke bannerstørrelser, man foretrækker.

Her ses de mest almindelige formater, idet tallene angiver bannerets mål i pixels:

486 x 60
fullsize banner

434 x 60
halfsize banner

125 x 125
sponsor button

88 x 31
97 X 30

micro buttons


120 x 90
button 1

120 x 60
button 2

Andre typer reklamering

I denne artikel beskæftiger vi os med banner-reklamer. Men der findes også andre typer reklamering:

  • Tekstlinks
  • E-mail sponsorater
  • Pop-ups

    Tekstlinks kan se sådan ud (hentet fra Computerworld):

    E-mail sponsorater er også tekstlinks, de indsættes bare i emails.

    Pop-ups er ny browser-vinduer, der åbner, når du klikker på et link i en hjemmeside. Denne type annoncer (interstitials , eller "daughter windows", som de også kaldes) er efter min mening utroligt irriterende, og vi har selv sagt nej til at bringe den type annoncer.


    Banner-koden

    Banneret vises på baggrund af en HTML-kode, der placeres på udgiverens side. Herunder ser du et eksempel på en bannerkode:

    <table width="468" cellspacing=0 cellpadding=0 border=0>
    <tr>
    <td valign="top"><nolayer>
    <center>
    <iframe src="http://ad.dk.doubleclick.net/adi/www.mkdata.dk/art007dk;ord=?"
    width=468 height=60 marginwidth=0 marginheight=0 hspace=0 vspace=0 frameborder=0 scrolling=no bordercolor="#000000">
    <a href="http://ad.dk.doubleclick.net/jump/www.mkdata.dk/art007dk;ord=?"> <img src="http://ad.dk.doubleclick.net/ad/www.mkdata.dk/art007dk;ord=?" width=468 height=60 border=0></a>
    </iframe></NOLAYER>
    <ilayer id=ad1 visibility=hidden height=60></ilayer>
    </center>
    <script></script>
    </td>
    </tr>
    </table>

    Koden er ikke så let at læse. Dels er den gerne opbygget, så den virker både i Netscape og i Internet Explorer; det bidrager til kompleksiteten. Og så er koden oftest dynamisk. Det betyder, at den er skrevet i JavaScript. Dynamikken består i, at den automatisk genopfriskes. Brugeren skal jo ikke se det samme banner på hver side indenfor samme site. Det er sandsynligvis samme kode, der indgår i sitets forskellige hjemmesider, men i kraft af dynamikken kan bannerne automatisk udskiftes for hver ny sidevisning. Ydermere er der en timer tilknyttet, så banneret genopfriskes efter 30 eller 60 sekunder.

    Rich media

    Alle bannerbureauer benytter i dag så kaldt rich media. Det betyder i praksis, at banneret kan formateres som et helt lille HTML-dokument i sig selv. Dermed kan banneret indeholde menuer i et "rullegardin", hvor brugeren kan vælge, hvilket område på annoncørens site, han vil se:

    Her er et til af slagsen:

    Andre muligheder er at lave bannerne om til små spil, hvor man skal klikke på en figur der bevæger sig frem og tilbage. Det kan fx være lavet i formatet Flash.

    Animerede GIF'er

    Den mest simple og meget udbredte form for bannere er lavet i filformatet GIF, som i subformatet GIF89a tillader animationer. Der ligger man flere billeder "ovenpå hinanden", idet man angiver den rækkefølge, de skal vises i. Enhver kan lave animerede GIF'er, det kræver stort set ingen ekspertviden. Her ses sådan et (meget primitivt) banner, vi har brugt til at reklamere for Klik & Lær:


    Banner-serveren

    Hver gang et banner vises sker der en omfattende registrering. Banneret vises jo i kraft af et kald til banner-serveren, og det er vigtigt at have en omfattende statistik. Hver gang et banner vises, registreres følgende:

  • Hvilken bannerkode er vist (hvilken udgiver)?
  • Dato og klokkeslet
  • Hvor længe blev banneret vist?
  • Den besøgendes IP-adresse
  • Blev der klikket?
  • Mv.

    Disse oplysninger indgår i det enorme statistiske materiale, der hele tiden og fortløbende behandles i bannerbureauets servere. Og materialet bruges til de online-rapporter, som både udgiver og annoncører har adgang til.

    Læg en cookie ..

    En anden opgave for bannerserveren er at placere en cookie hos brugeren. Den rummer en angivelse af dato og klokkeslæt, da brugeren besøgte det pågældende site. Det benyttes til at spore, om den samme bruger kommer på besøg flere gange på et site. Og denne viden er vigtig for bannerbureauet, som jo skal kende bruger-profilen på deres sites så godt som muligt.

    IP-adressen læses

    Endelig læser bannerserveren også alle besøgendes IP-adresse. Det kan udnyttes i internationale netværk. Jeg har tit bemærket, at der kan vises danske bannere på fx amerikanske hjemmesider. Det skyldes, at de tracker min IP-adresse og dermed kan slutte sig til, at jeg er dansker. Og hvis networket så har danske banner-kunder, så skynder de sig selvfølgelig at smide et dansk banner op. Det giver (igen) en bedre targeting.


    Fortsættes …

    Forrige side


    Copyright (c) 2000-2001 by Michael B. Karbo.