Meget tyder på, at der er en pause i dette ridt. Med 90% af dagens software har det ingen betydning om du har en 400 MHz eller en 800 MHz CPU. De eneste undtagelser er video-redigeringssoftware, som kan bruge ubegrænset computer-power og meget store billedbehandlingsopgaver. Mange mener som jeg, at livet er for kort til video-redigering på pc - det kan være en dræbende langsommelig beskæftigelse. Og billedbehandling kræver først og fremmest meget RAM.
Først når der indbygges talegenkendelse i programmerne, får vi for alvor brug for GigaHertz-processorer.
DDR RAM kræver bundkort med en helt ny generation af chipsæt, så man kan ikke opgradere en gammel pc med den ny RAM.
Harddiskene videreudvikles især af firmaer som IBM og Maxtor. Standarddiskstørrelsen er på vej mod 40GB, og i år kommer vi til at se diske på 120 GB og derover. Det er godt i forhold til digital fotografering, brug af MP3 og multimedie i det hele taget. Den dag digital videooptagelse og -redigering bliver alment udbredt, bliver der for alvor brug for de store diske. En almindelig spillefilm på 90 minutter fylder cirka 3 GB i top-kvalitet (DVD), når den optages til harddisk. Så der skal en del harddisk til, hvis hele familiens video-samling skal overføres til harddisk. 40 film fylder 120 GB. Disse tal gælder som sagt den højeste kvalitet med eksisterende kompressions-teknologi. Hvis man accepterer VHS-like kvalitet fykder det kun det halve, og der kommer løbende bedre kompressions-metoder på markedet.
En nyhed, som får betydning i ny pc'er, bliver interfacet Serial ATA. I de nuværende modeller forbindes harddisken til bundkortet med et meget upraktisk bredkabel. Den ny standard (der kræver ny bundkort og harddiske) benytter et tyndt kabel med få ledere, og det vil lette arbejdet med at bygge pc'er. De gamle brede kabler er upraktiske og kan hindre god luftcirkulation i kabinettet.
Serial ATA er også fremtidssikret på den måde, at der er "rum" til større båndbredder. Harddisk-fabrikanterne tryller større og større datamængder ned på de tynde plader, harddisken er opbygget af. Og når datatætheden øges, vil læse-hastigheden ligeledes øges (ved uændret rotations-hastighed). Faktisk har denne lidt indirekte hastighedsforøgelse betydet at ATA-standarden har måttet revideres mange gange de senere år (ATA/33, ATA/66 og ATA/100). Med serial ATA skulle der blive en mere naturlig udvikling på denne front.
Et af de største problemer ved det eksisterende interface er, at man kun kan forbinde fire enheder til et bundkort, og at harddiske og CD-ROM-drev ikke fungerer optimalt sammen. Det har vi skrevet meget om i Spørgsmål & Svar. Hvorvidt Serial ATA kan løse dette problem er uvist.