Flash og Director 2. |
|
Macromedia ville sprede deres aktiviteter til at omfatte internettet, og derfor opkøbte de FutureSplash. Programmet blev omdøbt til Flash og browser-plugin'et til Shockwave Flash Player. Derfra stammer forvirrringen om de to navne Shockwave og Flash.
Resultatet af vektor-grafikken er en filstørrelse, der typisk kun er en tiendedel af en tilsvarende GIF-animation.
Flash-grafik er dermed meget effektiv på Internettet, da de små filer kan overføres hurtigt. Samtidig er grafikken skalerbar - en figur kan forstørres ude at miste kvalitet. I modsætning til bitmapgrafik opstår der ikke takkede kanter, når en vektoriseret figur forstørres:
I version 3 blev mulighederne udvidet med transparens, morfing og mere interaktivitet.
I version 4 blev MP3-lydformatet understøttet, ligesom der kom nye tekstfelter og forbedret interaktivitet.
Den seneste version Director 7.0 er meget mere web-orienteret end nogen tidligere version. Traditionelt er Director-filerne af en absolut ikke web-egnet størrelse, men i den ny version er kompressionen forbedret, og Director kan fremstille hele web-applikationer i stil med det Java kan bruges til (web-spil fx). Director kan faktisk gemme i Java, men ellers gemmer Director i Shockwave, når multimedie-præsentationen skal vises på web.
Director kan altså godt bruges til Web, men produktionerne er større om mere omfattende end de typiske Flash-produkter. Schockwave-plugin'et er da heller ikke nær så udbredt som Flash-plugin'et.
Copyright Michael Karbo.