Om Ulead Photo Express

  • Næste side
  • Forrige side
  • Start

  • Værktøjslinjerne

    Ulead Photo Express er et meget særegent program; det har en helt speciel brugerflade, som er meget forskellig fra det vi fx kender fra Microsofts programmer. Blandt andet er der næsten ingen valgmuligheder i menulinjen; al betjening foregår via de fire værktøjslinjer og paneler, der omkranser arbejdsfladen.

    Når billedet er indlæst, arbejder du i Edit-mode. Det kan du se i kommandopanelet, hvor der er kommet en række nye værktøjsknapper til syne.

    Værktøjslinjer i flere niveauer

    Herunder rører jeg ved knappen Selection (markering). Det medfører flere ting. For det første "popper" der en rude frem, hvor jeg kan se fem ny knapper (Shape, Trace …), der alle har med markering at gøre:

    Samtidig bliver de samme knapper synlige i værktøjslinjen over arbejdsfeltet. Når jeg vælger et værktøj (fx Trace), får jeg ny valgmuligheder i det højre panel:


    Indsæt en tekst

    Du kan altså vælge forskellige funktioner i Photo Express ved hjælp af den øverste værktøjslinje. Når du har valgt en, får du endnu flere valgmuligheder at se i det højre panel.

    Her har jeg valgt Text i kommandopanelet. Jeg vil altså tilføje noget tekst til mit billede. Derfor klikker jeg på knappen Add/Edit i værktøjslinjen:

    Det åbner for valgmulighederne ude i den højre bjælke. I denne situation består det i, at jeg skal indtaste teksten i et lille felt. Jeg kan vælge skrifttype (font) og farve, evt. med farveovergange. Når alt det er på plads, klikker jeg på knappen New. Så indsættes teksten oven i billedet.

    Herefter skal jeg blot placere teksten og tilpasse størrelsen af den ved hjælp af musen:

    Du kan give teksten et utal af effekter ved hjælp af de øvrige knapper i værktøjslinjen. Hvis du kan lide at lege med bogstaver, farver og former, så er der gode muligheder her. På dette punkt minder Photo Express om Microsoft WordArt, som mange er glade for.


  • Fortsættes


  • Næste side
  • Forrige side
  • Start


    Copyright Michael Karbo.