2.2 Introduktion til mus og tastatur |
Noget af det sværeste i arbejdet med ergonomien er at finde den rigtige placering af arme og hænder i forhold til tastatur og mus/trackball. Det har i hvert fald været min erfaring.
Man hører og læser modstridende anvisninger. Nogle taler om vigtigheden af underarmsstøtte, hvor andre slår på, at man slet ikke må hvile armen mod underlaget. Og ideelt set skulle tastaturet være uendeligt smalt, men det er jo også lidt svært i praksis.
Her og i det følgende vil jeg prøve at opsummere de forskellige anvisninger, man kan få fra ergonomer, læger på nettet mv.
I bevægeapparatet drejer det sig om muskelsmerter, senebetændelse, seneskedehindebetændelse og trykkede nerver.
Strækkemusklerne i underarmen belastes nemlig tre gange så hårdt som bøjemusklerne gør det, mens du taster, og det er en usund belastning.
Læs senere om den inflammatoriske tilstand, som man oplever ved museskader.
Copyright Michael Karbo.