5.1 Tastaturets historie

Sidst i 1860'erne blev skrivemaskinen opfundet I USA. Det var en herre kaldet C. L. Sholes, der blev opfinder af denne nyhed. Sholes havde store problemer med mekanikken, de enkelte tangenter stødte i mod hinanden, mens man skrev. Det løste opfinderen let og elegant ved at placere bogstaverne så upraktisk som overhovedet muligt.

QWERTY

På den måde opstod det QWERTY (navn efter de første seks taster i øverste række fra venstre:

Dette tastatur-layout benytter vi den dag i dag. Den første skrivemaskinefabrikant blev våbenfirmaet Remington. De satte Sholes' design I produktion med QWERTY-layoutet i 1873. Der var på det tidspunkt enkelte konkurrende firmaer, der havde skrivemaskiner med andre tastatur-layout (så som Caligraph og Ideal). Men i det lange løb var det Remington og QWERTY, der vandt og satte standarden. Pointen er, at der overhovedet ingen ergonomiske overvejelser ligger bag QWERTY.

Den eneste grund til at tasterne er placeret, som tilfældet er, er at på den måde kunne skrivehastigheden sænkes, så mekanikken kunne følge med. Og det er da en tanke værd...


Næste modul

Forrige modul


Copyright Michael Karbo.