Karbosguide.dk Gæstebog 26

Juni 2002

Send din kommentar til gæstebogen. Forrige gæstebog
Næste gæstebog


Billedbehandling

Jeg har med stor fornøjelse læst dit hæfte! Og lært meget. Hæftet er nemt at gå til. Meget ligetil....

Mvh
Michael Almer


Kære Michael Karbo

Tak for din hjælp og særdeles mange gode tips.
Med venlig hilsen
Heinz Erichsen


"HTML - lær det selv"

Hej Michael,
I weekenden købte jeg dit hæfte om HTML kodning. Indtil videre er dit hæfte fremragende..................! Med venlig hilsen

Torben Andersen
Nova Medical Medi-Lab a.s.


Karbos nyhedsbreve.

Jeg modtog gennem længere tid KARBOS nyhedsbreve, men opdager nu, at jeg ikke har modtaget nogen breve gennem længere tid.

Da jeg var utrolig glad for dem, da der var mange gode tips og råd, ville det glæde mig,om I ville genoptage forsendelsen af brevene til mig, hvis de stadig udgives. På forhånd tak og med venlig hilsen

Erik Riis Nielsen,
Frederikssund.

SVAR

Vi laver cirka fire nyhedsbreve om året - that's it!

Hilsen
Michael


Nyt link

Jeg har idag besøgt jeres webside - via en søgning på ""CloneCD"". Jeg har set at I har flere gode links og artikler - og vil lige bidrage med et forslag om også at linke til www.sikkopi.dk - - et dansk site om sikkerhedskopiering med CloneCD - dansk manual til CloneCD - diverse værktøjer til copy-detection - eget forum etc. Ta' et kig!

Det skal lige pointeres at jeg ikke har nogen økonomiske interesser i hverken besøgende eller programmet CloneCD, men at siden udelukkende er lavet for at tilbyde hjælp til sikkerhedskopiering af diverse software.

M.v.h.
Clausjannic Labuz


FrontPage Express

Kære Michael Karbo,

Jeg har lige gennemgået dit hæfte "Hjemmesider med FrontPage Express" med stor fornøjelse. En frankofil som jeg nyder den form for eksempler, du bruger.

Hilsen

Beate Laubel


GODT GÅET

På trods af at jeg i mange år har arbejdet med og skilt komputere ad, har jeg stadig glæde af dine hæfter som opslagsværker - også din gode hjemme- side her.

Flemming


Installering af netkort

Hej Karbo

Jeg skrev i foråret til dig angående et netkort som jeg havde besvær med at installere. Den oprindelige mail er desværre gået tabt, da jeg blev nødt til at formatere harddisken.

Ja, jeg har læst din beskrivelse af mails og backup og ændring af mappe til mails. Tit har jeg ellers gjort det, at samle de vigtigste mails og sende dem til mig selv, skynde mig at formatere og så hente dem igen. Ret smart synes jeg selv.

Mit problem bestod i at jeg ikke kunne få et PCI-netkort installeret. Et ISA kunne jeg heller ikke få til at virke. På et tidspunkt købte jeg et billigt ISA/PCI - netkort til 25,00 kr. !! Og det virkede. Samtidig havde jeg dog flyttet mit onboard lydkort fra IRQ 11 til 7, som var det eneste alternativ. ISA/PCI - kortet tog IRQ 11 i en problemfri installation og kan nu flyttes til en lavere IRQ hvis jeg vil. Og det gør jeg da det er et ISA kort. Samtidig var PCI-Bussen fjernet fra enhedhåndtering. Om jeg selv har gjort det kan jeg ikke huske. Kan windows gøre det ?

IRQ 11 har åbenbart været en slags indgangport. Hvorfor ved jeg ikke. Mit PCI - kort har jeg haft i samtidig med det andet, og det har tilsyneladende virket, men jeg har med jævne mellemrum fået en af de alvorlige blå skærme der meddeller at der er opstået et alvorlig fejl, tryk på en tast for at fortsætte osv. Det har jeg derfor taget ud igen.

Jeg fandt en fil i Windows biblioteket, hvor der stod at under installationen af Windows, havde windows fundet ud af, at min bios ikke var compatibel med windows 98. Knudret sætning, men det må være her at problemet har sin rod.

Efter den sidste formatering har jeg heller ikke kunnet køre med begge kort. Enhedsorientering giver besked om at der er to PCI typer og det kan windows 98 ikke håndtere. PCI- Bussen er installeret og slået til. Det må være i Plug and Play spillet at det går galt. Min Bios er ikke kompatibel med windows 98 og PCI- Bussen vil også have en finger med i spillet. Den skulle jeg nok have slået fra først, evt have fjernet nogle af afkrydsningerne, og måske have den fjernet helt, så windows kunne fungere som windows 95.

Mit næste skridt ville ellers have været at sætte CD-Rom drevet imidlertidigt over på primær harddiskkontroller da PCI-kortet hele tiden tog IRQ 15 (sekundær harddiskkontroller ). Jeg er gået igang med at spare sammen til en ny computer, da det er en gammel maskine jeg har. Mit ISA/PCI netkort er et år ældre, eller cirka samme alder, så det kunne også spille ind. Til andre i samme situation vil jeg sige: Prøv at slå PCI-Bussen fra, eller fjern først nogle af afkrydsningerne. René Djurup har skrevet nogle udmærkede hæfter om dette: Windows 95 og 98 eksperten 1 og 2.Du har sikkert også lavet noget tilsvarende men de havde ikke noget på biblioteket.

Jeg har læst mange af dine hæfter og de er alletiders. Plug and Play er noget vanskeligt noget og det tager tid at forstå. Tak for en god internet side. Der er virkelig mange guldkorn at hente. Keep it up !

Det var en længere mail, det må du undskylde.

Venlig hilsen
Peter Olsen


Telmore

Dette er kun en lille rettelse, men du skriver at laveste minutpris er 1,25 hos Telmore og ved siden af blinker der en annonce der fortæller at prisen er 1,20 kr..... ellers en dejlig brugervenlig side du har lavet.

Lena Nielsen

SVAR

Tak, det er rettet!

Hilsen
Michael


Banner reklamer!

Hej Michael

Jeg har lige læst din artikel: Om bannerreklamer og økonomien bag dem. Jeg syntes det var en meget spændende artikle, men hvordan ser markedet ud i dag???

Dette spørgsmål vil naturligvis tage for lang tid at svare på i en mail, derfor vil jeg opfordre dig til at skrive en ny artikle anno 2002.

Tak for et godt site og gode hæfter.
Mvh
Mads Nørgaard

SVAR

Bannermarkedet er stort set forsvundet. De er umuligt at tjene penge, med mindre du har en million sidevisninger om måneden eller mere. Og selv da er indtjeningen minimal. Det er vores erfaring, pt (august 2002)

Hilsen
Michael


Du er bare den bedste.

Jeg har læst mange bøgerne og side på nettet, men det var her på dine side at jeg forstod harddisk.

Tusind tak

Anders


Dekoder

Til Karbo

Jeg har læst dit Windows XP hæfte det var virkelig godt! Jeg har et problem med afspilning af dvd. Jeg har Windows XP Pro, og har afspillet en dvd på PC ´en før. Men nu, når jeg vil afspille en dvd, siger den, at der ikke er installeret en kompatibel dvd dekoder på computeren.

Thomas


HTML-koder

Gode hæfter du laver!!!

når man nu laver sin html kode i NoteTab light den gratis version ik' så når du beder den om at lave en html begin så skriver det der med META NAME osv at det er lavet i notetab light! ik' men spørgsmålet er kan man så godt bruge den kode i programmet Netobjects fusion 4.0?? fordi man kan jo ikke tage en html kode fra microsoft fronpage og sætte ind i et andet program?? så kan det lade sig gøre?? fordi ellers er Notetab light jo ikke noget specialt godt program!

når man nu laver en HTMl kode i note tab light ik', trykker du på html begin og så skriver den alt muligt med meta name og så skriver den at koden er lavet i note tab light! kan man så også godt bruge koden i et andet program?? fordi det kan man da ikke med frontpage og netobjects fusion! der kan man da ikke bytte rundt???

Hilsen Nicholas

SVAR

Du kan kopiere en hvilkensomhelst HTML-kode fra program til program. Spørgsmålet er om koden "duer". Det har ikke meget med editoren at gøre, beviset ses i browseren. Og store begyndelsesbogstaver letter kommunikationen i al almindelighed!

Hilsen
Michael


Hej Michael Karbo!

Tak for et godt hæfte om billedbehandling.Jeg står for at skulle anskaffe mig en scanner og har ligesom du et utal af dias liggende som jeg gerne vil overføre til CD ROM bl.a. af pladshensyn. Jeg har læst dine bemærkninger til flatbed-scanner med dias-forsats,imidlertid er selv 6000 kr mange penge for en pensionist så mit spørgsmål lyder: Findes der butikker hvor man f.eks. kan leje en diasscanner for en kortere periode f.eks. for vinteren?

Hilsen
Jørgen Cordes
9510 Arden


Problemer med Me

Nu er det sket igen, der er ingen ikoner på mit skrivebord, bruger win me.

Fed side som har givet mig mange nyttige oplysninger.

Hilsen Kim.


Ditt hafte "internet-lar dig sjalv"

Hej Michael,

Sitter fortfarande i Italien och studerar ditt hafte ""Internet-lar dig sjalv"":

Med vanlig halsning Yvonne Perosa


Hej Michael.

I hæftet ""Windows XP - lær det selv"" anbefaler du at benytte xcopy til sikkerhedskopiering. Det går også godt ved intern kopiering på C:-drevet. Jeg har derimod forgæves forsøgt at anvende xcopy til en tilsvarende kopiering til min indbyggede CD-R brænder. - Der sker intet overhovedet!.

Har du et godt råd. Det går fint når jeg kopierer til CD-R brænderen via stifinder!

Venlig hilsen
Ebbe

SVAR

Se venligst svaret her!

Hilsen
Michael


Forrige gæstebog
Næste gæstebog