Modul 10c3. Om ISDN fortsat ...

  • Næste side
  • Forrige side

  • Mange fordele ved ISDN

    Fordelene ved at benytte ISDN-linjen til Internet-opkoblingen består i:

    Tilslutning på under 3 sekunder

    Selve opkoblingen tager ½ sekund, men så skal du lige genkendes og accepteres på serveren, det tager et par sekunder. Du siger "Tilslut", og så går der max. 1 sekund, så er du på!

    Høj, stabil hastighed

    Du kan overføre data i hvert fald dobbelt så hurtigt som med de bedste modems. Selve ISDN-forbindelsen er klokkefast i modsætning til de analoge modem'er. De skal ved hver forbindelse fastlægge hastigheden alt efter telefonlinjens kvalitet.

    Med ISDN er der 64 Kbit - hver gang:

    Jeg kan kun anbefale ISDN. Man kan virkelig mærke hastighedsforskellen, når man surfer. Og opkaldtiden på få sekunder - det er bare fedt. Overfør filer fra USA med 7,3 KB pr. sekund, det virker bare. Her er jeg ved at hente nogle store filer:

    ISDN er bare godt, for det hele går digitalt:


    ISDN AO/DI (Allways On/Dynamic ISDN)

    Der findes en ret smart variant af ISDN, som desværre aldrig er kommet til Danmark. Enhver ISDN-forbindelse består af to B-kanaler (bearer channels) + en D-kanal:

    KanalBåndbredde
    B164 Kbit/sekund
    B2B1 64 Kbit/sekund
    D16 Kbit/sekund

    Hvis du har en almindelige ISDN-linje, kan du bruge den ene B-kanal til Internet og den anden til telefoni. Du kan også bundle dem begge op, så du får en 128 Kbit Internet-forbindelse.

    Under alle omstændigheder, skal du betale telefontakst for begge linje, når du bruger dem begge. 128 Kbit koster altså dobbelt telefontakst, mens den er i brug.

    Det ny system går ud på at benytte den hidtil upåagtede D-kanal. Den er på sølle 16 kbit, og bruges i begrænset udstrækning til at sende forskellige signalkoder til støtte for B-kanalerne (hvem ringer etc.). Pointen er, at de 16 Kb så langt fra udnyttes.

    Med ISDN AO/DI benytter en anden protokol BACP (Bandwidth Allocation Control Protocol). Den skal selvfølgelig være installeret både hos bruger og udbyder, ligesom ISDN-adapteren skal kunne håndtere AO/DI. De fleste adaptere skulle let kunne opgraderes til det (ved download af ny firmware til dem).

    Med AO/DI og BACP får bruger en konstant netværks forbindelse! Sådan opleves det, for D-kanalen udnyttes til en konstant 9600 Baud forbindelse med X.25 pakkeudveksling. Det svarer altså til, at du hele tiden har et 9600 modem åbent, og det er fuldt ud tilstrækkeligt til overførsel af e-mail. Men pointen er, at så snart du surfer og får brug for mere båndbredde -– så åbner B-kanalerne! Og det sker øjeblikkeligt, uden at du overhovedet bemærker det.

    Som teknikken er beskrevet, vil ISDN AO/DI være en stærk forbedring af ISDN. Brugeren oplever en vedvarende opkobling - der er en fast forbindelse. Udbydere og teleselskaber har ikke problemer ud af det, for der kræves ikke nyt anlæg. D-kanalerne er der allerede, de udnyttes bare ikke. Derfor ser man allerede i USA, at udbyderne kun tager et meget lille gebyr for at opgradere ISDN til AO/DI.

    Hvem tilbyder ISDN AO/DI i Danmark?


  • Næste side
  • Forrige side


    Læs meget mere om Internet i hæftet "Internet - lær det selv".
    Se også Internet med Windows 98, fra IDG Forlag.