Her er indholdet:
|
|
|
Konfigurationen af BIOS-setup |
Under opstarten skal pc'en konfigureres. Den skal klargøres, opsættes med disse hardware-oplysninger. De nødvendige data skal indlæses i CMOS-lageret én gang for alle. Det sker gerne på fabrikken eller værkstedet, hvor pc'en samles.
Oplysninger gemmes altså i CMOS-lageret, hvor de forbliver. Først den dag, hvor der fx monteres en ny harddisk eller en anden RAM-type, skal der ændres i CMOS-data, og det kan brugeren ofte selv tage sig af.
De øvrige data i CMOS rummer forskellige brugervalg . Det er data, som du selv kan lægge ind lageret. Du kan fx indlæse dato og klokkeslæt, som maskinen jo hele tiden skal opdatere. Derudover kan du vælge mellem en masse systemparametre. Det kan fx være, at du vil have kort maskintjek fremfor et langt. Om du vil have at pc'en skal prøve at boote fra A-drevet før C-drevet eller omvendt. Disse valg kan indlæses som i CMOS-lageret.
Mange af valgmulighederne er ikke interessante for almindelige brugere. Det er valgmuligheder, som knytter sig til controller-chips på bundkortet, som kan indstilles på flere måder, men hvor der ingen grund er til at ændre på noget. Bundkorts-fabrikanten har på forhånd indstillet tingene optimalt, og de anbefaler gerne i manualerne, at man ikke piller ved disse default-opsætninger.
Vi kan altså konkludere, at CMOS-data er nøvendige systemdata med oplysninger, som er vitale for pc'ens funktion. Det specielle ved dem er, at brugeren har adgang til at ændre i dem. Ændringerne foretages via det såkaldte Setup-program.
Leverandører af systemsoftware |
Alle pc'er har programmer liggende i ROM-kredse på bundkortet. Programmerne kommer fra specielle softwarehuse, der leverer BIOS mv. Det drejer sig især om firmaerne:
Du kan se navnet på BIOS-programmerne under opstarten. Du kan også finde chippen på bundkortet. Her ses, lidt utydeligt, en Award ROM-chip:
Her ses en AMI-chip med BIOS- og opstartsprogrammer:
Om Setup-programmet |
BIOS-programmerne og pc'ens opsætning via CMOS-lageret har en brugergrænseflade i Setup-programmet. Det betyder, at du kan gå ind og ændre i de data, som er lagret i CMOS.
Du aktiverer Setup-programmet ved at trykke [Delete] kort efter, at du har tændt for pc'en. Dermed får du adgang til ændre på de indstillinger, der gemmes i CMOS-lageret. Det smarte er, at du kan aktivere Setup længe før, Windows er indlæst; så det tager ikke lang tid at lave et par småændringer.
Herunder ses start-menuen i AMI-BIOS' Setup-program, som er lidt grafisk i det. Man kan i hvert fald benytte musen undervejs:
Uanset om Setup er fra AMI eller Award eller noget helt tredie, så er det en programflade med flere lag af menuer, hvor du kan indstille en lang række parametre for pc'en.
Efter betjeningen forlades programmet med [Esc], og du trykker [Y]es for at genstarte pc'en med de ny indstillinger.
Hvad kan jeg bruge Setup til? |
Du kan bruge Setup-programmet til mange ting. Men som hovedregel skal du ikke ændre i disse opsætninger, med mindre du ved ret præcist, hvad du gør.
Du er nødt til at bruge Setup, hvis du sætter en ny harddisk eller diskettedrev nummer to i pc'en. Visse BIOS'er vil også gerne have ændret sine indstillinger, når der er monteret et CD-ROM-drev på én af EIDE-kanalerne.
Dato og klokkeslæt huskes løbende i CMOS-lageret, og du kan altid ændre dem fra DOS eller Windows. Men det kan også gøres direkte fra Setup.
Tastaturet er ret åbenlyst - det skal være der. Men hvis pc'en fx ikke skal kunne betjenes, så kan man slå tastaturet fra. Det betyder at pc'en kan lave sin almindelige opstart - uden tastatur - og uden fejlmeddelese af den grund.
Skærmtypen er altid VGA; men fra gammel tid giver Setup alternative valgmuligheder som EGA, CGA og MDA. Det får du ikke brug for!
Harddisken er langt den vigtigste opsætning i denne afdeling af Setup. Med moderne bundkort og EIDE-diske sker denne opsætning ofte automatisk gennem en Auto-detect. Hvis du har ældre materiel, skal du måske ind og fodre programmet med oplysninger om diskens CHS-værdier (antal cylindre, heads og sectorer).
En ændring, du måske kan få glæde af, omhandler boot-sekvensen. Lav den om fra A:, C: til C:, A:. Det betyder, at pc'en ikke prøver at boote fra en tilfældig diskette i A-drevet. Dermed kan du sikre dig mod visse virus-angreb, der kommer fra bootsektorer. Og i det hele taget bliver pc'en ikke standset under opstart på grund af en diskette i A-drevet.
Når du får brug for at kunne boote fra A-drevet (ved gen-installation af Windows fx), må du gå ind i Setup igen, og ændre bootsekvensen til at hedde A:, C:. det er der intet problem i.
Her ses et indskannet billede fra Setup-programmets "BIOS Feature Setup", hvor man blandt andet kan indstille opstartsvalgene:
Her er vi gået ind i det mere specielle "Chipset Feature Setup". Disse valgmuligheder er knyttet til chipsættet, og der skal næppe ændres i dem:
Når du har slettet alle data i lageret, skal de gendannes ved næste opstart. Med de ny bundkort går det ofte meget uproblematisk - af sig selv. Måske skal du lige opsætte diskettedrevet; harddisken detekteres ofte automatisk.
Et godt råd er, at gemme bundkorts-manualen ved pc'en. Når du ændrer i CMOS-setup, så lav et notat om det i manualen. På den måde har du dokumentation for opsætningen.
Læs en gennemgang af installationen af et grafikkort
Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.