Indholdet:
|
|
|
SDRAM i DIMM-moduler |
Den nyere RAM-type SDRAM kommer i 64 bit brede moduler kaldet DIMM's. De har en 168 pins kant-connector og passer kun i de nyere bundkort.
Da DIMM-modulerne er 64 bit brede, kan man nøjes med at montere et modul af gangen. De findes i 32, 64, 128 og 256 MB-størrelse, med hastigheder på mellem 6 og 12 ns. Der er ofte tre DIMM-sokler på et bundkort.
Fordelen ved SDRAM er, at den er hurtigere. Det betyder, at man kan sætte systembussens hastighed op. Med 60 ns EDO-RAM kan man højest køre ved 75 MHz på systembussen, hvorimod man med SDRAM kan gå op til 100 MHz og højere. Ligeledes sker dataudvekslingen synkront med systembussens arbejdstakt, hvilket også forhøjer effektiviteten.
SDRAM kører ved 3,3 volt, hvor EDO og FPM kører på 5 volt.
Alle nye chipsæt kan styre SDRAM. Mange bundkort har både SIMM- og DIMM-sokler. Så kan du kan vælge mellem fx at genbruge EDO-RAM i SIMM-soklerne eller at montere ny SDRAM i DIMM-soklerne. Nogle bundkort-fabrikater tillader, at du blander RAM-typerne. Hos andre (som Asus) frarådes det.
Ældre chipsæt understøtter ikke SDRAM.
Antal chips pr. modul |
Nogle DIMM'er har flere chips på modulet end andre. De grundlæggende byggeklodser er enten 16 Mbit-chips eller 64 Mbit-chips. Det betyder fx, at du kan købe 64 MB-moduler i to versioner, med 32 chips eller med bare 8 chips:
Her ses et 64 MB-moduler med 32 chips på. De er dobbeltsidede med 16 chips på hver side - nogle ordentlige klodser:
Praktiske problemer: Jeg fik ikke et LX-bundkort til at acceptere gamle og ny DIMM-moduler samtidig. Det drejede sig om et 128 MB-modul bestykket med de ny 64 Mbit-chips, som ikke vil "spille sammen" med ældre 64 Mbit-moduler bestykket med 16 Mbit-chips. Al RAM er 10 ns - så problemet må ligge i chip-størrelsen ... eller hvad..?
Denne type problemer oplever man meget ofte med ældre bundkort; man skal være meget varsom med de forskellige RAM-typer.
PC100 SDRAM |
Problemet med RAM er, at hvor CPU'ens hastighed er 200-doblet indenfor de seneste 10 år, er RAM-hastigheden "kun" forøget 20 gange.
Intel opstillede i 1998 specifikationer for RAM, der skal fungere ved 100 MHz. Hastigheden er på 8 ns for denne RAM-type, som fik navnet PC100 SDRAM.
De ny SDRAM-moduler var udstyret med en EPROM-kreds. Det er en lille chip, som kan rumme oplysninger om RAM-kredsenes hastighed med videre. Det er beregnet på at lette pc'ens opstartsprogram, så der indlæses de bedste "timinger" i forhold til RAM'ens hastighed. Funktionen kaldes også SPD (Serial Presence Detect).
Med BX-chipsættet komder focus på RAM-modulernes hastighed, for ikke al RAM kan fungere ved 100 MHz. Derfor har Intel formuleret en PC100 RAM-specifikation. Kun moduler, der er konstrueret herefter (med hastigheden 10 eller 8 ns) vil garanteret fungere på BX-bundkort.
PC133-specifikationen er udviklet af firmaerne VIA, Micron, NEC, Samsung, SIS, Acer Labs mv. Den er øejnsynlig ikke speciel effektiv, man skal i hvert fald ikke forvente 33% forbedring i båndbredden i forhold til PC100 RAM.
Næste RAM-type fra VIA og de andre mindre konkurrenter til Intel bliver PC266 RAM, som bygger på DDR-teknikken (egentlig en klokdoblet PC133 RAM).
Herunder ses teoretisk beregning af klokfrekvens og RAM-hastighed.
|
|
(Nanosekunder) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Lær mere |
Om alle 5. generations-CPU'erne, Pentium mv.: Klik for modul 3c
Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b
Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.
Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.