KarbosGuide.dk. Modul 3a1.

Om CPU'er

CPU'erne er helt centrale aktører i pc'ens korte men voldsomme historiske udvikling. Følgende emner bliver gennemgået:

  • Introduktion
  • Kort oversigt over CPU'erne – fra 1. til 6. generation
  • Hvad er en CPU?

  • Næste side
  • Forrige side

    • Disse sider, der er opdelt i fire moduler, men kan med fordel læses fortløbende.

    Du bør have læst modulerne 2a, 2b, 2c, 2d og 2e først.

    Introduktion

    CPU'en er nok den vigtigste enhed i pc'en. Forkortelsen CPU står for Central Processing Unit - den "centrale processer enhed". Lad os kort se på den beskrivelse:

  • Det er en processor - fordi den arbejder med data.
  • Den er central, fordi den sidder i centrum for al pc'ens databehandling.
  • Det er en enhed, fordi det er én chip, som rummer millioner af transistorer.

    Man kan roligt sige at uden CPU, er der ingen pc. Samtidig udvikles CPU'erne - ligesom alle andre hardware-produkter - hele tiden. Måske ses den voldsomme teknologiske udvikling indenfor edb-området mest tydeligt på den evige strøm af ny og hurtigere CPU'er. CPU'erne har løbende fordoblet deres ydelse for hver 18 måneder, og der er ikke meget, der tyder på at det stopper.

    Når vi i dag kigger på alle CPU'erne i en større sammenhæng, ser vi:

  • At CPU'ernes historie er tæt forbundet til firmaerne IBM og især Intel.
  • At CPU'erne har rødder tilbage til Intels chip 4004 fra 1971.
  • At man kan skelne mellem syv-otte generationer af CPU'er.
  • At begrebet kompatibilitet har været vigtigt op igennem hele udviklingen.

    CPU'erne - kort oversigt

    CPU'ernes historie går tilbage til 1971, hvor det lille ukendte firma Intel for første gang integrerede en lang række transistorer til en central processing unit - chip, kaldet Intel 4004. Der gik dog otte år, før den første pc blev konstrueret.

    Pc'erne er opbygget over forskellige generationer af CPU'er. Intel er ikke det eneste firma, der laver CPU'er, men de er så klart de førende. Følgende tabel viser de forskellige generationer blandt CPU'erne. Det er først og fremmest Intels chips, men i 5. og 6. generation støder vi på alternativer:

    PC CPU's År Antal
    transistorer
    1. generation 8086 og 8088 1978-81 29.000
    2. generation
    		80286 1984 134.000
    3. generation
    		80386DX og 80386SX 1987-88 275.000
    4. generation
    		80486SX, 80486DX,
    80486DX2 og 80486DX4    		 1990-92 1.200.000
    5. generation
    		Pentium
    Cyrix 6X86
    AMD K5
    IDT WinChip C6    		 1993-95
    1996
    1996
    1997    		 3.100.000
    --
    --
    3.500.000
    Optimeret
    5. generation     		Pentium MMX
    IBM/Cyrix 6x86MX
    IDT WinChip2 3D    		 1997
    1997
    1998    		 4.500.000
    6.000.000
    6.000.000
    6. generation
    		Pentium Pro
    AMD K6
    Pentium II
    Celeron
    AMD K6-2
    Pentium III     		1995
    1997
    1997
    1998
    1998    		 5.500.000
    8.800.000
    7.500.000
    7.500.000
    9.300.000
    28.000.000
    7. Generation
    AMD Athlon XP
    Intel Pentium 4
    2000
    2000
    		 37.000.000
    42.000.000


    Bemærk, at Pentium Pro faktisk rummede 20 millioner transistorer, hvis vi medregner L2 cachen. På denne måde er Celeron "Mendocino" oppe på 29 millioner transistorer. Opgivelserne for de tre nederste CPU'er er ligeledes inklusive cache.

    Vi starter med at se, hvad CPU'en egentlig laver:

    Hvad er en CPU?

    CPU'en sidder midt i pc'en og data passerer hele tiden gennem den, for det er CPU'en, der udfører en stor del af arbejdet i computeren.

    CPU'en modtager hele tiden instruktioner, som den skal udføre. Hver instruktion er en ordre om databehandling. Selve arbejdet består for det meste af beregninger og data-transport:

    Data har én vej ind til CPU'en. Det er en slags data-motorvej, der hedder systembussen , den kommer du til at høre meget mere om senere.

    To typer data

    CPU'en fodres altså med en lind strøm af data - via systembussen. Og CPU'en modtager mindst totyper af data:

  • Instruktioner om, hvordan den skal behandle andre data.
  • Data, der skal behandles ifølge instruktionerne.

    Det, vi kalder instruktioner, er programkode . Det er blandt andet de beskeder, som du hele tiden sender til pc'en ved hjælp af mus og tastatur. Beskeder om, at nu skal der printes, gemmes, åbnes osv.

    Data er typisk brugerdata. Tænk på det brev, du sidder og skriver til Tante Karen. Selve indholdet,bogstaverne, billeder mv., det er brugerdata . Men når du siger "udskriv", så er det programkode (instruktioner), du sender afsted:

  • Næste side
  • Forrige side

    Videre studier

    Lad os nu se, hvordan CPU'ernes hastighed er blevet forbedret op gennem generationerne.

    Klik for Modul 3b.

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e

    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.