Om 5.-generations CPU'er - fortsat

Chippen var Pentium-kompatibel, idet den passede ned i en sokkel 7, som var Pentium'ens forbindelse til bundkortet. Når Cyrix alligevel antydede noget 6. generation i navngivningen, skyldtes det, at 6x86'erne benyttede avancerede teknikker, som ikke fandtes i Intel's Pentium.

Cyrix fik dermed mere ydelse ud af deres chip ved samme klokfrekvens, og de markedsførte CPU'erne udfra en sammenligning med Intels klokfrekvens.

6x86-chippene havde som nævnt en mindre intern hastighed, end det deres navn angiver. Herunder kan du se de forskellige modellers data:

Cyrix model	CPU-hastighed	Klokdobling	Systembus-hastighed
P120+	100 MHz	2	50 MHz
P133+	110 MHz	2	55 MHz
P166+	133 MHz	2	66 MHz
P200+	150 MHz	2	75 MHz

Cyrix var i disse år kendt for en vis usikkerhed omkring deres processorer. Fx fandtes P200+ i to udgaver, én der kørte 2½ X 66 MHz og én der kørte 2 X 75 MHz. Det sidste var i sig selv interessant, idet vi der for første gang så en CPU, der kørte med en klokfrekvens højere end 66 MHz på systembussen. Desværre fandtes der stort set ikke bundkort, der kunne håndtere dette ordentligt.

Cyrix 6x86 var også kendt for dårlige ydelser på området med flydende tal operationer. Der har også været problemer med Cyrix og NT 4.0. Min erfaring egen var, at til almindelige kontor-programmer under Windows 95 fungerede de fint. Jeg har selv haft en P166+, som jeg var meget tilfreds med. Jeg ville klart foretrække en ægte Pentium 166, men jeg ville ikke betale 3 gange så meget for den på det tidspunkt....

Top

AMD (Advanced Micro Devices, Inc.) er et blevet til et stort og anderkendt CPU-fabrikat ved at underbyde Intel med højeffektive CPU'er.

AMD udnytter egne teknologier, så der er ikke tale om "kloner". De har haft flere CPU-serier:

K5

Top

AMD's K5 fandtes fx som PR133. Navnet angiver, at chippen yder cirka som en Pentium P133. I praksis arbejdede den dog kun ved 100 MHz internt, dog skulle den monteres i bundkortet som en P133'er.

AMD's K5 fandtes også som PR166. Den var beregnet til at konkurrere med Intel's P166, som navnet også angiver. Den kører kun ved 116,6 MHz internt (1,75 X 66 MHz). Med en optimeret cache og andre nyudviklinger viste det sig, at CPU'en faktisk kørte mindst ligeså hurtigt som P166'eren (ifølge det meget anerkendte tyske fagblad c't nummer 3.97 side 20).

Det eneste punkt, hvor K5'erne ikke kunne matche tilsvarende Pentium'en er på flydende tal-operationer (typisk nødvendige i 3D-beregninger, AutoCAD mv.). PR133 og PR166 var meget billigere end de tilsvarende Pentium-modeller, så ligesom med Cyrix 6x86 var der tale om meget attraktive produkter. Men specielt hurtige var de nu ikke.