Klik på banneret, så støtter du guidens udvikling. Gør det hver gang, du er på besøg!

KarbosGuide.dk. Modul 3d5.

Om køling, over-clocking mv. (fortsat)


Indhold på denne side:

  • Introduktion
  • Vores tidligere erfaringer med over-klokning
  • Pentium II og Abit BX6
  • Test, test, test
  • Betydningen af SDRAMs hastighed
  • Soft menu: To muligheder ved 117 MHz
  • Konklusion på Abit BX6 bundkortet
  • Næste side
  • Forrige side

  • Introduktion

    På de tidligere sider kan du læse en masse om den teori, der ligger bag over-klokning af CPU'er. Lad mig her beskrive en praktisk erfaring.- Artiklen er kun relevant for folk med teknisk interesse. Den er også forældet.

    I April 1999 skulle jeg bygge en ny pc. Den skulle bruges til video-redigering, og der er det vigtigt, at den er hurtig. I alle mulige andre situationer er der ikke den store forskel på at have 300 eller 400 MHz, men når det gælder video - så skal der fart på.

    Vores tidligere erfaringer med over-klokning

    Top

    Intels CPU'er har altid været gode til over-klokning.

    For nogle år siden brugte jeg en Pentium Pro-maskine. Processoren var designet til at arbejde ved 200 MHz. Jeg satte den op til 233 MHz, det kørte uden mindste mislyd (og gør det fortsat)

    Senere (august 1997) fik jeg en af de første Pentium II'er. Disse processorer var meget velegnede til over-klokning. Både systembus-frekvensen og klokfaktor kunne ændres frit. Min beskedne modest 233 MHz version kørte fra dag ét ved 300 MHz.

    Senere kom Pentium II og Celeron med den såkaldte Deschutes kerne (2. generations Pentium II). her var mulighederne reduceret, så den enkelte CPU kun kan arbejde ved en specific klokfaktor. Det medfører, at du kun kan over-klokke processorerne ved at forøge systembussens frekvens.

    Med Pentium III er over-kloknings-gildet snart slut; Intel har annonceret at disse ny CPU'er kun kan arbejde ved en bestemt bus frekvens og en bestemt klokfaktor. Imidlertid er disse begrænsninger ikke implementeret i de første versioner.

    Du kan nok se, at de beskrevne erfaringer med over-klokning ikke er ekstreme. Det skyldes, at det har været vigtigt med stabile pc'er i vort netværk. Vi har ikke kunnet acceptere blot den mindste ustabilitet; derfor er over-klokningen heller ikke overdrevet.


    Første forsøg med video-maskinen

    Top

    Vi startede med en rigtig discount-løsning. En 300 MHz Celeron burde (teoretisk set) køre fint ved 450 MHz, hvis vi kunne forøge system-bussen fra 66 MHz til 100 MHz. Vi gav processoren ekstra køling med en blæser ovenover selve processormodulet:

    Den kom aldrig til at virke. Men bundkortet bød på interessante muligheder, så vi fortsatte eksperimenterne.


    Pentium II og Abit BX6

    Top

    VI fik fat i en Pentium II-450 MHz. Den processor arbejder med klokfaktor 4,5 model.

    Bundkortet fra Abit er af den nyeste version (2.0). Den gamle udgave er ret velkendt i over-klokker-kredse for sine gode indstillingsmuligheder. Det er et BX-baseret bundkort som udmærker sig ved at kunne levere en masse forskellige frekvenser. Klok-multiplieren kan gå op til faktor 8, men da en Pentium II-450 kun kan arbejde ved klokfaktor 4,5, havde vi "kun" disse muligheder:

    Bus frekvens
    (SDRAM hastighed)
    Klok
    faktor
    Resulterende
    CPU frekvens
    L2 Cache
    hastighed
    66 MHz
    4,5
    300 MHz
    150 MHz
    75 MHz
    4,5
    338 MHz
    169 MHz
    83 MHz
    4,5
    375 MHz
    188 MHz
    100 MHz
    4,5
    450 MHz
    225 MHz
    112 MHz
    4,5
    504 MHz
    252 MHz
    117 MHz
    4,5
    527 MHz
    263 MHz
    124 MHz
    4,5
    558 MHz
    229 MHz
    129 MHz
    4,5
    581 MHz
    290 MHz
    133 MHz
    4,5
    599 MHz
    300 MHz
    138 MHz
    4,5
    621 MHz
    310 MHz
    143 MHz
    4,5
    644 MHz
    322 MHz
    148 MHz
    4,5
    666 MHz
    333 MHz
    153 MHz
    4,5
    689 MHz
    344 MHz

    Naturligvis forventede jeg ikke, at maskinen bare sådan uden videre ville køre ved 689 MHz. Værdierne er teoretiske.

    Problemet er, at når du forøger busfrekvensen, påvirker det en række af pc'ens øvrige enheder. Det er simpelthen en følge af bundkortets arkitektur, hvor system-bussen så at sige er en lokal bus, som alle øvrige busser er tilsluttet synkront.

    Når man øger bus-frekvens påvirkes:

  • CPU'ens klokfrekvens. De fleste Intel CPU'er kan sagtens fungere ved højere klokfrekvens, end det der er angivet fra Intel's side. Dog kun hvis kølingen er optimal.
  • L2 Cache på Pentium II modulet. Disse små SRAM-kredse har en øvre hastighedsgrænse, som al RAM har det. Køling kan også forbedre RAM chipsenes arbejdsevne.
  • SDRAM hastigheden. De SDRAM-moduler, du har på bundkortet skal være hurtige nok til at kunne følge med den forøgede bus frekvens.
  • PCI enhederne. The grafikkortet, EIDE-kontrolleren og netkorthar det alle bedst ved at arbejde ved 33 MHz. Højere frekvens på PCI-bussen kan resultere i ustabilitet. Det har vi oplevet utallige gange.
  • AGP bussens hastighed.

    Over-klokning er sletikke let. All the mentioned enheder skal tilpasses hinanden, så alle enheder fungerer ved de rette frekvenser.


    Test, test, test

    Top

    Det største problem, vi erfarede, var at kontrollere PCI-enhedernes hastighed. Vore netværk (LAN) er en god indikator. jeg laver en total backup af alle mine dokumenter (> 10,000 filer) henover nettet, fra den ene harddisk til den anden, og hvis denne operation lykkes, plejer pc'en at være stabil.

    For at over-klokke vores Pentium II, startede vi forøge bus-frekvensen. pc'en fungerede selvfølgelig fint allerede ved 100 MHz bus frekvens, skal det lige siges. Det skulle den da også gerne.

    Ved 112 MHz var alt komplet stabilt. Ved 117 MHz var billedet øjensynligt det samme, men ved 124 MHz kom der problemer.

    Her kan du se Soft Menu indstillingen, som en af BX6 boardets store styrker:

    vores pc så ud til at arbejde ved 558 MHz, men øvelsen med at kopiere de mange filer over nettet kunne ikke gennemføres. pc'en "frøs". Dette skyldes med ret stor sikkerhed min langsomme SDRAM. Med hurtigere RAM-moduler havde det formentligt fungeret.


    SDRAM hastigheder

    Her ser du en teoretisk beregning af SDRAM hastighederne ved forskellige bus-frekvenser:

    Bus-frekvens
    SDRAM-hastighed
    (Nanosekunder)
    66 MHz
    15,02
    75 MHz
    13,33
    83 MHz
    12,00
    100 MHz
    10,00
    112 MHz
    8,93
    117 MHz
    8,55
    124 MHz
    8,03
    129 MHz
    7,75
    133 MHz
    7,52
    138 MHz
    7,25
    143 MHz
    6,99
    148 MHz
    6,76
    153 MHz
    6,54

    Vores RAM var af PC100-typen. Men dette begreb kan dække over hastigheder på 10, 8 eller 7 ns. Vores er på 8 ns, så den burde have virket ved 124 MHz, skulle man mene, det gjorde den bare ikke.

    Soft menu: To muligheder ved 117 MHz

    Ved 117 MHz havde to muligheder, som resulterer i en PCI-bus på enten 39 eller 29 MHz. Disse værdier opstår som enten en tredjedel eller en fjerdedel af bus-frekven på 117 MHz. Uheldigvis var 39 MHz for meget for vores PCI-enheder, viste det sig.

    Soft Menu setting: PCI 1/3
    Soft Menu setting: PCI 1/4
    PCI frekvens: 39 MHz
    PCI frekvens: 29 MHz
    System stabilitet: ikke god
    System stabilitet: 100% OK

    Rsultatet blev altså en stabil pc, der fungerer ved 527 MHz. Det er helt OK!


    Konklusion på Abit BX6 bundkortet

    Top

    Dette Abit board tiltaler mig meget. Manualen er OK men ikke overvældende imponerende. Men vigtigere er det, at der er fem 5 PCI slots, så du kan udvide pc'en meget. Især er det dog Soft Menu II som imponerer. et genialt værktøj til alle over-klokkerne. Du slipper helt for at rode med jumpere, så det er enormt let at afprøve CPU'en under forskellige forhold.

    Der følger i øvrigt også en thermistor med, som detekterer CPU temperaturen:

    Den skal tapes fast på kølebladen og forbindes i den anden ende til bundkortet. Derefter kan den bruges sammen med noget diagnostik-software, der følger med bundkortet:

    Mere over-klokning?

    Med bedre RAM er det da muligt, at vil vi kunne tvinge den stakkels CPU op på de fulde 689 MHz. Men med en system-bus frekvens på 153 MHz, kommer PCI-enhederne til at arbejde ved 38,25 MHz, hvilket jeg bestemt betvivler, at de kan i praksis.

    Et realistisk bud vil være, at med 7 ns SDRAM kan vi komme op på:

    Bus
    frekvens
    CPU
    frekvens
    SDRAM
    hastighed
    PCi
    frekvens
    138 MHz
    621 MHz
    7,25 ns
    34,5 MHz

    Prøv selv!


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Fortsættelse: Om 6. generations CPU'er i modul 3e

    Læs om harddiske i modul 4b

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.