Klik på banneret, så støtter du guidens udvikling. Gør det hver gang, du er på besøg!
Indhold på denne side:
På de tidligere sider kan du læse en masse om den teori, der ligger bag over-klokning af CPU'er. Lad mig her beskrive en praktisk erfaring.- Artiklen er kun relevant for folk med teknisk interesse. Den er også forældet.
I April 1999 skulle jeg bygge en ny pc. Den skulle bruges til video-redigering, og der er det vigtigt, at den er hurtig. I alle mulige andre situationer er der ikke den store forskel på at have 300 eller 400 MHz, men når det gælder video - så skal der fart på.
Vores tidligere erfaringer med over-klokning |
Intels CPU'er har altid været gode til over-klokning.
For nogle år siden brugte jeg en Pentium Pro-maskine. Processoren var designet til at arbejde ved 200 MHz. Jeg satte den op til 233 MHz, det kørte uden mindste mislyd (og gør det fortsat)
Senere (august 1997) fik jeg en af de første Pentium II'er. Disse processorer var meget velegnede til over-klokning. Både systembus-frekvensen og klokfaktor kunne ændres frit. Min beskedne modest 233 MHz version kørte fra dag ét ved 300 MHz.
Senere kom Pentium II og Celeron med den såkaldte Deschutes kerne (2. generations Pentium II). her var mulighederne reduceret, så den enkelte CPU kun kan arbejde ved en specific klokfaktor. Det medfører, at du kun kan over-klokke processorerne ved at forøge systembussens frekvens.
Med Pentium III er over-kloknings-gildet snart slut; Intel har annonceret at disse ny CPU'er kun kan arbejde ved en bestemt bus frekvens og en bestemt klokfaktor. Imidlertid er disse begrænsninger ikke implementeret i de første versioner.
Du kan nok se, at de beskrevne erfaringer med over-klokning ikke er ekstreme. Det skyldes, at det har været vigtigt med stabile pc'er i vort netværk. Vi har ikke kunnet acceptere blot den mindste ustabilitet; derfor er over-klokningen heller ikke overdrevet.
Første forsøg med video-maskinen |
Vi startede med en rigtig discount-løsning. En 300 MHz Celeron burde (teoretisk set) køre fint ved 450 MHz, hvis vi kunne forøge system-bussen fra 66 MHz til 100 MHz. Vi gav processoren ekstra køling med en blæser ovenover selve processormodulet:
Den kom aldrig til at virke. Men bundkortet bød på interessante muligheder, så vi fortsatte eksperimenterne.
Pentium II og Abit BX6 |
VI fik fat i en Pentium II-450 MHz. Den processor arbejder med klokfaktor 4,5 model.
Bundkortet fra Abit er af den nyeste version (2.0). Den gamle udgave er ret velkendt i over-klokker-kredse for sine gode indstillingsmuligheder. Det er et BX-baseret bundkort som udmærker sig ved at kunne levere en masse forskellige frekvenser. Klok-multiplieren kan gå op til faktor 8, men da en Pentium II-450 kun kan arbejde ved klokfaktor 4,5, havde vi "kun" disse muligheder:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Naturligvis forventede jeg ikke, at maskinen bare sådan uden videre ville køre ved 689 MHz. Værdierne er teoretiske.
Problemet er, at når du forøger busfrekvensen, påvirker det en række af pc'ens øvrige enheder. Det er simpelthen en følge af bundkortets arkitektur, hvor system-bussen så at sige er en lokal bus, som alle øvrige busser er tilsluttet synkront.
Når man øger bus-frekvens påvirkes:
Over-klokning er sletikke let. All the mentioned enheder skal tilpasses hinanden, så alle enheder fungerer ved de rette frekvenser.
Test, test, test |
Det største problem, vi erfarede, var at kontrollere PCI-enhedernes hastighed. Vore netværk (LAN) er en god indikator. jeg laver en total backup af alle mine dokumenter (> 10,000 filer) henover nettet, fra den ene harddisk til den anden, og hvis denne operation lykkes, plejer pc'en at være stabil.
For at over-klokke vores Pentium II, startede vi forøge bus-frekvensen. pc'en fungerede selvfølgelig fint allerede ved 100 MHz bus frekvens, skal det lige siges. Det skulle den da også gerne.
Ved 112 MHz var alt komplet stabilt. Ved 117 MHz var billedet øjensynligt det samme, men ved 124 MHz kom der problemer.
Her kan du se Soft Menu indstillingen, som en af BX6 boardets store styrker:
vores pc så ud til at arbejde ved 558 MHz, men øvelsen med at kopiere de mange filer over nettet kunne ikke gennemføres. pc'en "frøs". Dette skyldes med ret stor sikkerhed min langsomme SDRAM. Med hurtigere RAM-moduler havde det formentligt fungeret.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vores RAM var af PC100-typen. Men dette begreb kan dække over hastigheder på 10, 8 eller 7 ns. Vores er på 8 ns, så den burde have virket ved 124 MHz, skulle man mene, det gjorde den bare ikke.
|
|
|
![]() |
![]() |
|
|
|
|
|
|
Rsultatet blev altså en stabil pc, der fungerer ved
527 MHz. Det er helt OK!
Konklusion på Abit BX6 bundkortet |
Dette Abit board tiltaler mig meget. Manualen er OK men ikke overvældende imponerende. Men vigtigere er det, at der er fem 5 PCI slots, så du kan udvide pc'en meget. Især er det dog Soft Menu II som imponerer. et genialt værktøj til alle over-klokkerne. Du slipper helt for at rode med jumpere, så det er enormt let at afprøve CPU'en under forskellige forhold.
Der følger i øvrigt også en thermistor med, som detekterer CPU temperaturen:
Den skal tapes fast på kølebladen og forbindes i den anden ende til bundkortet. Derefter kan den bruges sammen med noget diagnostik-software, der følger med bundkortet:
Et realistisk bud vil være, at med 7 ns SDRAM kan vi komme op på:
|
frekvens |
frekvens |
hastighed |
frekvens |
|
|
|
|
|
Prøv selv!
Lær mere |
Fortsættelse: Om 6. generations CPU'er i modul 3e
Læs om harddiske i modul 4b
Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b
Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c
Læs videre om RAM i modul 2e
Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.