Modul 3e08. Om Pentium III
Indholdet på denne side:
Introduktion til Pentium III
Pentium III blev lanceret 26. februar 1999. Der var to ret forskellige nyheder, en
lille og en lidt større. Intels ny top-processor er i princippet en Pentium
II, der monteres i BX-baserede bundkort med Slot 1. Processoren er blevet udbygget
med:
En ret problematisk ID-nummerering.
Ny registre og 70 ny instruktioner.
Endelig er klokfrekvensen hævet til 500 MHz med plads til yderligere forøgelser.
Pentium III Xeon (kodenavn Tanner) kom 17.marts. Det er en Xeon chip opdateret
med alt det ny fra Pentium III. For at udnytte den har Intel annonceret Profusion-chipsættet.
ID-nummeret – panik, panik
|
|
ID-nummeret PSN (Processor Serial Number), som er unikt for den enkelte CPU,
har rejst en masser sikkerhedsdiskussioner. Egentligt var det ment som et meget
fornuftigt tiltag, der kunne gøre elektronisk handel og kryptering over
Internettet meget mere sikker og effektiv. Fortalerne ser ID-nummeret som ”den
permanente cookie”.
Imidlertid viser det sig, at hackere og crackere meget let kan få adgang
til nummeret, og dermed er det jo så som så med sikkerheden. Samtidig
lægger systemet op til en global registrering af brugere på Internettet,
hvilke let kan misbruges til markedsføring mv. Altså overgreb
på privatlivets fred, når man ikke længere kan være
anonym på Internettet.
Den lidt større nyhed er en reel ændring af processorens grundarkitektur.
Det er faktisk den første ændring siden 1985.
Ny 128 bit registre, der hver kan håndtere fire flydende tal.
Streaming SIMD Extensions (SSE). 50 ny instruktioner, som gør
det muligt samtidigt at lave avancerede beregninger på flere flydende
tal med blot én instruktion.
New Media Instructions. 12 nye instruktioner i denne kategori, der indeholder
andre instruktioner til flydende-komma-beregninger foruden instruktioner,
der er beregnet til kodning og dekodning af MPEG-2-videostrømme ”on
the fly”.
Streaming Memory. Her er 8 ny instruktioner, som forbedrer samspillet
mellem L2-cache og RAM. Hvis instruktionerne udnyttes optimalt, skulle det
kunne give op til 20% forbedring af båndbredden på systembussen.
SIMD
SIMD står for Single Instruction Multiple Data. Teknikken blev introduceret
i MMX-processorne, hvor man kunne bearbejde flere heltal samtidigt. I Pentium
III har teknikken fået et løft op, så det nu er flydende
tal, som der kan behandles flere af samtidig. Det kommer især til at gavne
multimedie-behandlingen, for i lyd- og videobehandling indgår der mange
flydende tal operationer.
Ny registre
De ny 128 bit registre speeder 3D-grafik og multimedie-behandlingen op, da registrene
indeholder de vigtige flydende tal. Teknikken kræver understøttelse
i operativsystemet for at opnå fuld udnyttelse.
Programunderstøttelse med DirectX
Microsofts nyeste udgaver af DirectX-programlaget er optimeret i forhold til SSE.
Dermed skulle en lang række eksisterende programmer kunne drage nytte
af Pentium III’s ny kræfter (når DirectX 6.1 eller nyere er installeret). Imidlertidig
skal driverne til lyd- og grafikkort skrives om, for at kunne udnytte den ny
udgave af DirectX. Spil, der ikke bygger på DirectX skal skrives om eller
udbygges med patches, der udnytter SSE. Endelig er der annonceret en patch til
Windows 98, som også skulle understøtte de ny instruktioner
Ingen overklokning
Intel har annonceret, at med Pentium III er det endeligt slut med overkloknings-eventyret.
Chippen er fastlåst både med hensyn til klokfaktor og systembus-frekvens.
Foreløbig vurdering
Der er meget svært at vurdere betydning af Pentium III’s ny registre og
instruktioner. Hvis alle programmer og drivere mv. tilpasses optimalt, er der
ingen tvivl om at multimedie-kræfterne har fået et gevaldigt skub
fremad. Der kan blive tale om en fordobling af ydelsen.
Personligt tror jeg på, at det vil gå sådan. der går
formentligt bare et års tid, før at hele omlægningen har
slået igennem. Spørgsmålet bliver så, om ikke AMD
bliver nødt til at indarbejde SSE mv. i sine top-processorer.
Næste side
Forrige side
Læs også om MMX, 3DNow! og
SSE (Katmai)
Læs videre om chipsæt i modul
2d
Læs videre om klokfrekvenser i modul
3d.
Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul
5b
Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul
6c.
Læs videre om RAM i modul 2e
Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.