Klik på banneret, så støtter du guidens udvikling. Gør det hver gang, du er på besøg!

KarbosGuide.dk. Modul 3e08c.


Pentium IV, P7 eller "Willamette"...

Hvad følger efter Pentium III?
  • Næste side
  • Forrige side


  • Her skal vi se på videreudviklingen af Pentium III og forudse lidt om Pentium IV.

    Athlon har været hård for Intel

    I de første måneder af 2000 var det åbenlyst at Intel havde det svært med deres top-model Pentium III. Af uforståelige grunde var de ikke i stand til at fremstille det nødvendige antal processorer. Igennem flere måneder var det stort set ikke til at købe en Pentium III, kun ganske få 600 MHz-modeller nåede frem til kunderne. I februar kunne man få masser af Athlon'er i 650, 700, 750 og 800 MHz.

    AMD udnyttede situationen ved at vise stor styrke. De rullede den ene hurtige Athlon ud efter den anden.

    Intel kom også med masser af ny modeller. Den 11. januar 2000 kom 800 MHz versionen af Pentium III med klokfrekvens på 6 x 133 MHz. I februar fremviste Intel stolt en Pentium III, som kørte ved 1 Ghz (1000 MHz) uden speciel køling (tidligere prototyper har været kraftigt nedkølede for at holde varmen under kontrol).

    Sidst i fbruar kom 850 og 866 MHz modellerne og 933 MHz modellen er på vej til maj. Intel prøvede altså at vise styrke, og at man sagtens kunne fælge med AMD. Det klingede bare lidt hult, da man i praksis ikke kunne levere varen. Dell havde 2 måneders ventetid på en 800 MHz-maskine - det duer jo ikke, når AMD ruller tusindvis af processorer ud hver dag og uge.

    Den sidste Pentium III

    Det interessante er imidlertid, hvilken version af Pentium III som bliver den sidste. For der er ingen tvivl om, at løbet er ved at være kørt for denne processor.

    Pentium III bygger nemlig på relativt gammel teknologi - den såkaldte P6 core, som man påbegyndte udviklingen af helt tilbage i 1991. Se skemaet herunder:

    Intel processorer bygget på P6 kernen

    Intels næste processor har længe været planlagt. Den skulle rumme en helt ny IA32 kerne kaldet P7. Der har dog verseret rygter om, hvor vidt Intel har droppet P7-kernen.


    Pentium IV, P7 eller "Willamette"...

    Top

    Når man skriver om processorer, henter man sine oplysninger på Internettet. Intel offentliggør jævnligt "roadmaps", som fortæller om deres planer for de kommende kvartaler og år. Sideløbende med disse troværdig informationer er der et hav af rygter og analyser fra helt uoficielle kilder, som fx får deres informationer fra ansatte i Intel, der ønsker at være anonyme og fra andre med uofficiel inside-viden.

    Ofte viser det sig, at de uofficielle kilder giver den vigtigste information - det er i hvert fald min erfaring. Og her er Intels kommende Pentium IV et spændende eksempel.

    Intels officielle politik har været, at P6 kernen skulle udgå her i år 2000 og erstattes af en helt ny kerne. Det skulle føre til processoren med kodenavnet "Willamette" som den første af en ny serie IA32 processorers. Disse Pentium IV'ere skulle markedsføres parallelt med den helt ny topprocessor Itanium ("Merced"):

    The P7 core

    Nu kommer det spændende. Rygterne vil vide, at Intel have alt for store kræfter på IA64 og Itanium-projektet. Og dermed skulle "Willamette" slet ikke blive så revolutionerende en nyhed.

    Willamette

    Det var (og er vel fortsat) meningen, at Willamette skal være den sidste IA32 CPU, som altså benytter samme instruktion-sæt som alle andre chips i P6 familien. Her er de oprindelige planer for Willamette:

  • Nyt 450 pins sokkel
  • Dobbelt Rambus RAM bus
  • En helt ny cache og kerne arkitektur - helt anderledes fra P6-designet.
  • 128 KB L1 cache
  • 1 MB L2 cache som var opsplittet i hundreder af "squares", hvilket skulle betyde ny muligheder for massiv parallel instruktions-udførelse.
  • Chipset "Tahema"

    Det var forventningerne, som har lydt tilbage fra 1997/98. Men siden har der været mislyde. Flere kilder har undret sig over de manglende udtalelser fra Intel om Willamette. De seneste oficille udtalelser går på, at Willamette lanceres oktober 2000. Men der er kun tale om et let ændret design i forhold til P6.

    Dette skulle altså være følgen af den massive satsning på Itanium - der har ikke været kræfter til at rigtig nyudvikling af P7-kernen. mange mener, at det kommer til at koste Intel dyrt. De mest radikale forudser, at Intel taber store dele af pc-markedet til AMD, som står helt anderledes stærkt med deres Athlon-linjer .

    Pentium IV vil i starten blive produceret i 0,18 mikron proces og komme med klokfrekvensen 1200 MHz.

    Senere følger 0,13 kobber proces-teknologi med 1600 MHz (1.6 GHz)og højere klokfrekvenser.

    Chipsættet "Tahema" skulle have en 400 MHz FSB og AGP4X.

    Lidt nyt er der

    Intel har dog varslet visse interessante nyheder i Wilamette:

  • Senere versioner med 1 MB L2 cache.
  • Ny multimedie-instruktoner. SIMD2 er en udvidelse af den vellykede instruktionspakke SIMD fra Pentium III. De ny instruktioner kan klare flere parallelle afviklinger og har flere 128 bits registre.
  • En 64 bits FPU
  • 128 bit MMX
  • En intern fordobling af klokfrekvensen i forhold til ALU'en (Arithmetical Logic Unit) som er en central regneenhed.

    Disse oplysninger indikerer gode kvaliteter for Wilamette. Spørgsmålet bliver, om det er nok til at matche Athlon.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Læs også om MMX, 3DNow! og SSE (Katmai)

    Læs videre om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs videre om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2001 by Michael B. Karbo.