KarbosGuide.dk. Modul 4a.

Drev er lagermedier

  • Nęste side
  • Forrige side

    • Drev er betegnelsen for en lang række lagermedier.Der findes også lagermedier, som ikke er drev (RAM, Tapestramers), men på disse sider beskæftiger vi os med drevene.

    Fælles for de lagermedier, der optræder som drev er:

  • Der kan overføres etfilsystem på dem.
  • De genkendes af styresystemet og tildeles et logiskdrev-bogstav.

    Drev-bogstavet

    Drev bliver for det meste genkendt af pc'ens systemsoftware (ROM-BIOS + styresystem) under opstarten. Det betyder, at pc'en er klar over, at der er et drev tilsluttet. Som afslutning på denne konfiguration mappes et drev-bogstav til drevet. Hvis drevet ikke "ses" under opstarten, vil det ikke være tilgængeligt for styresystemet. Visse transportable drev har dog en speciel software, der gør, at de kan tilsluttes under driften.

    Som eksempler på drev ses:

    Lagermedie Drevbogstav
    Diskette A: B:
    HarddiskC: D: E:
    CD-ROM/DVDF:
    MO-drevG:
    Et netværksdrevM:
    En RAM-diskO:


    På denne og de følgende sider vil jeg prøve at beskrive de forskellige drevtyper med hver deres historie og teknologi. De to sidste drev typer i tabellen herover vil dog ikke blive gennemgået.

    Lagrings-principper

    Top

    Lagring kan ske på tre måder :

  • Magnetisk
  • Optiskeller
  • Magneto-optisk

    Data på det enkelte drev er naturligvisdigitaliseret.Det betyder, at de er omskrevet til en uendelig masse 0'er og 1'ere .Men selve lagringen af disse bits sker efter tre forskellige principper:

    Drevets fysiske principDisk-typer
    MagnetiskDisketter
    Harddisk
    Syquest-diske
    Zip-drev
    LS-120 diske
    OptiskCD-ROM
    DVD
    Magneto-optiskDiverse.

    Interface

    Det enkelte drev er tilsluttet pc'en via et interface, som det kaldes. Interfacet er for harddiske enten IDE eller SCSI, som på moderne pc'er er forbundet til PCI-bussen. Visse drev kan dog også forbindes via parallelporten eller floppycontrolleren:

    Interface Drev
    IDE og EIDE Harddiske (op til 40 GB)
    CD-ROM
    SCSi Harddiske (alle størrelser) og CD-ROM
    ISA (intern)Diskettedrev
    CD-ROM og ZIP-drev tilsluttet parallelporten


    Indenfor det enkelte interface (som EIDE), findes der en lang række forskellige protokoller. Det kan du læse om senere. Lad os her starte med at se på drevene fra den lette ende:

    Diskette-drevet

    Disketter kender vi alle. Små flade diske, irriterende langsomme og med alt for lille kapacitet. Alligevel kan de ikke undværes - der findes ikke mange pc'er uden et diskette-drev.

    Disketten blev udviklet som et prisbilligt alternativ til harddisken. Tilbage i 1960'erne og '70'erne var harddiske enormt dyre, så det var utænkeligt at benytte dem til andet end de helt store mainframe- og mini.computere.

    De første disketter blev introduceret i 1971, og da var de otte tommer i diameter (8"). Det var store plasticplader med magnetisk belægning, der lå i et paphylster. De rummede 1 megabyte. Disketten bliver anbragt i etdrev, der indeholder læse- og skrivehoveder. I modsætning til i harddisken rører hovederne ved den magnetiske belægning, ligesom i en cassette- eller video-afspiller. Det slider på mediet.

    Senere, i 1976, kom 5,25"-modellen, som kunne rumme meget mindre data (blot 160 KB i starten), men som var billige og lette at håndtere. De var standard i pc'erne de første mange år. Fem-en-kvart-tomme-disketten var som 8-tommer modellen bløde, de kunne bøjes, og derfor blev de kaldtfloppy disks.

    I 1987 kom IBM's revolutionerende PS/2-serie af pc'er, og med dem de ny 3½" små hårde disketter, som vi kender i dag. De ny disketter har en meget tættere magnetisk belægning, så der klemmes mange flere spor ind på et mindre areal. Tætheden måles blandt andet i tpi -tracks per incheller spor pr. tomme, på dansk. Den er øget fra 48 over 96 til 135 tpi i 3,5"-floppyerne.

    Her ses de gængse diskette formater til pc'er:

    Diskettens
    størrelse     		Navn
    Antal spor
    pr. side
    Antal sektorer
    pr. spor
    Kapacitet
    5,25"
    Enkeltsidet
    		SD8
    40
    8
    40 X 8 X 512 bytes = 160 KB
    5,25"
    Dobbeltsidet
    		DD9
    40
    9
    2 X 40 X 9 X 512 bytes = 360 KB
    5,25"
    Dobbeltsidet
    High Density
    		DQ15
    80
    15
    2 X 80 X 15 X 512 bytes = 1,2 MB
    3,5" DD
    		DQ9
    80
    9
    2 X 80 X 9 X 512 bytes = 720 KB
    3,5" HD
    		DQ18
    80
    18
    2 X 80 X 18 X 512 bytes = 1,44 MB
    3,5" XD
    (Kun IBM)
    		DG36
    80
    36
    2 X 80 X 36 X 512 bytes = 2,88 MB


    Disketterne roterer ved 300 omdrejninger pr. minut. Det giver en gennemsnitlig søgetid (½ omdrejning) på 100 ms.

    Senere er der kommet en generation af superdisketter, som Zip- og LS 120-drev, som også er diskettedrev. De rummer bare 100 MB - og er dermed helt anderledes brugbare.

    Floppy-controlleren

    Alle diskette-drev skal styres af en controller. I pc'en hed controlleren oprindeligt NEC PD765. I dag indgår den i chipsættet, men funktionen er som en 765. Det er en programmerbar chip. Den kan programmeres til at håndtere alle de forskellige typer floppy-drev: 5,25"-drev eller 3½"-drev, DD eller HD mv.

    Men controlleren skal programmeres ved hver opstart. Den skal have at vide, hvilken type drev, den skal styre. Denne programmering foretages af opstartsprogrammerne (fra ROM, læsmodul 2a ). Og for at du ikke skal angive drevtype hver evig eneste gang pc'en starter, gemmes disse drev-parametre i CMOS-RAM-lageret.

    Floppy-controlleren aflæser data serielt fra diskette-mediet. Bitsene kommer altså ind én ad gangen, som det også sker ved harddisken. Data afleveres parallelt (16 bit ad gangen) til RAM via en DMA-kanal. Dermed skulle drevet kunne fungere selvstændigt uden overvågning fra CPU'ens side, men sådan opleves det ikke i praksis. Dataoverførsel fra et diskettedrev kan sinke og til tider fastfryse hele pc'en, så intet andet kan foregå samtidig.

  • Nęste side
  • Forrige side

    Læs videre...

    Læs senere Modul 4c om optiske medier (CD-ROM og DVD).

    LæsModul 4d om MO-drev.

    LæsModul 4e om tapestreamers (som ikke er drev).

    LæsModul 5c om SCSI.

    LæsModul 6a om filsystemer.

    Læs også artiklen "Jeg har for lidt plads på min harddisk..."

    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.