KarbosGuide.dk. Modul 4b5.

Harddiskens udvikling - fortsat


  • Større data-tæthed
  • Sammenfatning
  • Næste side
  • Forrige side

  • Hvad kan vi forvente fremover?

    Vi ser en fortsat viderudvikling af de bilige EIDEb-aserede harddiske. Intet tyder på at udviklingen vil stoppe. Tværtimod er der stor løfter fra harddisk-industrien, at jeg selv tror på 1000 GB-diske omkring år 2005.

    Større tæthed

    I foråret 2000 blev der introduceret og annonceret en lang række ny og hurtige harddiske. Det drejede sig om IBM's 75 GB drev med et nyt ATA/100-interface. Om Maxtors hurtige 30 GB-drev omtalt på forrige side og tilsvarende ny 60 GB-model. Og om Quantums ny lowcost technology-serie Fireball lct.

    Fælles for disse produkter er en kraftig forøgelse af datatætheden. Det drejer sig om at mase flere bits ind på hver kvadrat-tomme af harddisk-pladerne. Quantum og Maxtor er oppe på 10 Gbit pr kvadrattomme, mens IBM med brug af glasplader er oppe på 11 Gbit/kvadrattomme.

    Når datatætheden øges, vil hastigheden forøges ved uændret rotationshastighed. Læse-hovedet kan simpelt hen "støvsuge" flere data op pr. sekund, fordi der er flere bits gemt i sporet under det.

    Denne forøgede hastighed kan udnyttes på to måder:

  • Til at lave hurtigere drev.
  • Til at lave billigere drev.

    IBM og Maxtor har lavet hurtigere drev. De snurrer ved 7200 RPM og har 2-4 MB stor cache. Begge diske kan aflevere små 40 MB per sekund i burst-reads, og derfor får vi snart brug for forbedrede interfaces.ATA/66 har ikke plads til meget hurtigere diske.

    Langsommere diske ...

    Quantum er gået den anden vej. Man udnytter den store datatæthed til at lave billige, og robuste drev med stor kapacitet. Rotationshastigheden er nemlig reduceret til blot 4400 RPM, og det gør drevene meget billigere. Med bare en plade i drevet får man en disk på 15 GB (med et læse/skrive-hoved) eller 30 GB (med to hoveder, et på hver side af pladen). Med to plader i drevet kan man lave 45 og 60 GB-drev. Disse diske kan fremstilles I>meget billigt på grund af den simple teknologi. Og på grund af den øgede datatæthed er drevet fortsat rimeligt hurtigt, den nedsatte rotationshastighed til trods.

    Behov for langsomme diske?

    Umiddelbart vil man sige, at det er et skridt tilbage, når vi ser mindre rotationshastigheder. Men spørgsmålet er jo, hvad disken skal bruges til. I min egen pc vil jeg som primær harddisk til enhver tid have den hurtigste model. Det er vigtigt for Windows og applikationerne, at der er knald på disken. Det kan faktisk ikke blive hurtigt nok ...

    Men harddiske bruges jo også til lagring af data, som ikke hele tiden bruges. Det kan være billeder fra det digitale kamera eller scanneren . Det kan være MP3-filer . Det kan blive harddisk-videooptagelser.

    Til disse måske mere sekundære formål, er det først og fremmest diskens størrelse, pris og robusthed, der er afgørende. Om den kan aflevere data med 10, 15 eller 30 MB pr. sekund er aldeles underordnet. Her bliver Quantums ny serie interessant, for prisen er bund og kvaliteten er helt OK til disse formål.

    Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se et mere differentieret marked for harddiske de kommende år. Alle kan bruge en primær - meget hurtig - disk. Men mange vil også have glæde af at supplere med en stor og billig disk, som kan bruges til lagring og sikkerhedskopiering.

    Endnu tættere

    Senest har Seagate annonceret, at de er på vej med ny diske, hvor datatætheden er oppe på 45 Gbit/kvadrattomme. Med lidt hovedregning kan man komme frem til to-plades-diske, der indeholder 240 GB data. Det svarer til 120 timers HDTV-videooptagelse i topkvalitet!

    Mere om digitalt fjernsyn og videooptagelse er på vej.


    Sammenfatning

    Top

    Sammenlagt kan vi anskue harddiskens opbygning således:


    Hvert af de tre områder mekanik, cache og interface kan optimeres og videreudvikles for at skabe hurtigere harddiske. I øvrigt har harddiske lidt under en lang række softwaremæssige begrænsninger op igennem årene. Læs om det under filsystemet.

    Bundkortet (og dermed chipsættet) skal være tilpasset harddiskens protokol, for at du kan udnytte de nyeste diske. Tjekchipsættet, som altid, når du køber ny pc. Det er vigtigt, at det understøtter ATA/66 (eller nyere protokol), for det giver en solid ydelsesforbedring uden merpris.


  • Næste side
  • Forrige side


    Videre studier...

    Top

    Læs om harddiskopsætning i modul 5b.

    Læs også om Modul 4d om MO-drev.

    Læs Modul 4e om tapestreamers (som ikke er drev).

    Læs Modul 5b om EIDE mv.

    Læs Modul 5c om SCSI.

    Læs Modul 6a om filsystemer.


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.