KarbosGuide.dk. Modul 4c3b.

DVD mediet - fortsat


Indholdet på denne side:

  • DVD'ens video disk
  • MPEG-2 koding
  • The players
  • Regionale coder
  • DD CD-ROM og andre nye optiske driver
  • Næste side
  • Forrige side


  • DVD video disk

    DVD'en som video disk er den mest velkendte DVD-format. Det er en 4,7 GB disk, som kan rumme op til 135 minutters top kvalitet video med 8 digitale soundtracks (AC3, Digital Dolby) og undertekster på 32 sprog. Plus specielle "features" lige som interviews og trailers, og alternative versioner af selve filmen eller dele af den.

    Filmen kodes i MPEG-2 formatet og kræver en en overførelseshastighed på ca. 600 KB pr. sekund. Det er ikke voldsomt meget; det svarer til hastigheden i et godt 4X CD-ROM drev.

    Lyden fra film på DVD er af typen Dolby AC-3. Det er et lydsystem med fem fuldtone højtalere til surround sound, plus en supplerende lavfrekvensspecial effectkanal. Så for at få fuld udbytte af filmens lydspor, skal du have et AC-3 kompatiblt stereoanlæg.

    DVD video disk er beskyttet mod illegal kopiering.


    MPEG-2 kodning

    Video-formatet på DVD-diske er kodet med MPEG-2. Det er en utrolig effektiv metode til kompression, som imidlertid kræver meget processorkraft (både til kodning og af-kodning). Hvis du køber elle lejer en DVD video disk, vil den digitale videostrøm på filmen være hårdt komprimeret. Derfor skal data-strømmen fra disken afkodes, mens du ser filmen. Dette skal gøres i real-time altså forløbende under afspilningen(real time afkodning).

    Soft elle hard afkodning?

    MPEG-2 afkodning kan gøres på to måder:

  • Software-baserede afkodning
  • Hardware-baserede afkodning

    Software-baserede afkodning foretages af PC'ens CPU, som afvikler speciel software. Denne form for afkodning er ikke altid lige god, da den dræner PC'en for kræfter.

    Software-baserede afkodning behøver ikke nyt hardware, men den kræver en meget kraftig CPU. Hvis der ikke er tilstrækkelig processor-kapacitet, vil der under afspilningen blive tabt nogle billeder. Filmen bliver simpelthen "hakket."

    Hardware-baserede afkodning er at fortrække. Her er flere muligheder:

  • Pc'en er udstyret med en decideret MPEG-dekoder.
  • Der er indbygget DVD-accelerator i eksisterende grafikchip.

    Den "reneste" løsning består i at udstyre PC'en med en speciel chip (på en adapter) som kun kan afkode MPEG data strømmen. De mest velkendte produkter er baserede på det såkaldte Real Magic Hollywood+ chipset.

    Sandberg DVD decoding adapter

    En anden løsning, som vi kommer til at se mere og mere, består i at DVD-accelereratoren indbygges i grafikkortets chipset. Det ses fx i Matrox G400 chipsættet, der er optimeret til DVD-afkodning. Når grafikkortet er installeret med drivere, er pc'en klar til at afspille DVD'er. Afkodningen foregår både i grafikkort og CPU; de deles om opgaven, og resultatet skulle være acceptabelt.

    Fordelen ved den hardware-baserede afkodning er at resultatet ikke afhænger af CPU'en i din PC. Ulempen er, at du ofte er nødt til at installere et ekstra kort i PC'en, for at være i stand til at se DVD filmene.

    Ofte leveres MPEG-kort sammen medDVD-drevet som her:

    Alligevel er MPEG-kortene heller ikke altid kraftige nok til at sikre en god filmafspilning. Det optimale til film er en rigtig afspiller til TV og stereoanlæg.

    Alt i alt, vil jeg selv afvente de kommende års udvikling indenfor DVD og MPEG. Om et par år vil der sikkert komme en MPEG afkodnings standard pakke (inkluderet med grafik chip sæt), hvilket alle PC’er kan udføre uden problemmer.


    DVD afspillere

    DVD video kan du se på forskellige måder:

  • På en PC med et DVD drev, som beskrevet oven over.
  • Ved brug af en speciel DVD-player.
  • Ved brug af en Sony PlayStation2 apparat.

    Hvis du bruger din PC til at afspille videoer, skal du som nævnt have en hardware-baserede MPEG-2 afkoder i PC'en. Men den bedste afspilning kommer fra enDVD-Video home player:

    Disse enheder alene spiller DVD video disk og kan ikke interface med PC'en.

    Multiplayers

    I 1999 så vi pludselig en serie af nye produkter, navnlig intergrerede CD, MP3 og DVD players fra Taiwan. Apparaterne erdesignet til HIFI stereo-anlægget:

    Kiss MP3/DVD player

    Jeg kender en af disse ny afspillere ret godt. Den virker fint. Den kan afspille stort set enhver type optisk disk, det være sig musik CD, CD-R med (op til 12 timers) MP3, DVD eller diverse typer laserdiske. Det sidste medie er ikke særlig udbredt i Europa, men i fjernøsten er laserdiske vist ret udbredte.

    Afspilleren er baseret på etstandard PC DVD drev. Ulempen ved dette er, at afspilleren kan være temmelig støjende. Ganske som visse CD-drev larmer utroligt meget. Det er lidt irriterende, når nu dimsen skal placeres i stuens stereoanlæg.

    MP3-afspilningen fungerer utroligt godt, og det er nok også af hensyn til den, at disse afspillere har fået stor udbredelse.

    Afspilningen af video på DVD kan sammenlignes med den, som en pc med DVD-drev og Hollywood+ dekoder-kort kan præstere. Den er ikke så god som ved en decideret DVD-afspiller.


    De regionale koder

    Spillefilm i DVD-formatet distribueres i flere regionale "kodninger".

    Dette er et ret markedsføringsmæssigt tiltag. Region 1 er USA og Canada, mens Europe og Asien er region 2:

    Når man afspiller film, skal afspilleren passe til den region filmen er skrevet til.

    Filmene distribueres altså i forskellige versioner - med forskelligt indhold og til meget forskellige priser. De er kodet, så de (ideelt) kun kan afspilles indenfor en bestemt region.

    Nogle DVD-drev kan kodes om op til fem gange. Du kan altså prøve at afspille film fra region 1 og fra region 2 et par gange, men derefter "fanger bordet", afspilleren er låst til ét format.

    Heldigvis kan de fleste afspillere ændres, så de bliver "code-free". Det er ikke noget, firmaerne reklamerer med, men mange værksteder kan foretage det lille indgreb gor 500 kr. Det bryder dog de 12 måneders garanti.

    Mange europæiske forbrugere bryder sig ikke om DVD-kodningen, som absolut ikke er til vores fordel. Filmselskaberne bruger systemet til at opdele markederne. Den samme film kan lanceres til en meget højere pris i region 2. Det er helt tydeligt tale om en marketings-stunt, som gør livet besværligt for almindelige brugere, og som med garanti er med til at forsinke DVD-mediets udbredelse.

    En pudsig lille anekdote, viser hvor tåbeligt og uhåndterligt region-kodningen er. Da Sonys ny spillemaskine PlayStation2 kom på markedet, opdagede man, at den kunne afspille både region 1 og 2! Dette var bestemt ikke meningen, og "fejlen" er vist rettet.

    Typisk for hele pc-scenen, så er der gået sport i at bryde DVD-kodningen. For et andet aspekt af kodningen er, at DVD-film ikke kan kopieres. Men det kan de godt alligevel. I 1999 kom det frem, at en norsk dreng på 14 år havde brudt krypteringen. Egentlig havde han og andre blot arbejdet på at få DVD til at virke under styresystemet Linux. Men som biprodukt af denne geskæftighed, fik man brudt krypteringen. Det fik "branchen" op på

    dubberne. Den unge fyr blev sandelig sagsøgt af industrien!

    Jeg kender ikke det videre forløb i sagen. Men affæren viser, hvor oversensitiv underholdningsbranchen (måske med god ret?) er. Som markedet er lige nu, er det ret usandsynligt, at vi vil se masse-piratkopiering af DVD-film. Men det kan selvfølgelig ændre sig, når DVD og DVD-RW får større udbredelse. Hvis man ser på al den piratkopiering af af musik og ulovlig netdistribution via MP3. Om 5-10 år kan der sagtens være Napster-lignende netværk, hvor enhver (med bredbåndsnet) kan hente ulovlige digitale kopier af alle Bond- og Hitchcock-film.

    Problemet med digitalisering er, at det er næsten umuligt at kopibeskytte og på anden måde sikre rettigheder. Det gælder indenfor almindelig tekst. Fænomenet e-books kan ikke sikres ordentligt. Billeder på nettet er frit tilgængelige og kopieres på kryds og tværs ganske uden hensyn til ophavsrettigheder.

    Musik-CD'er kopieres overalt og enhver kan hente næsten ubegrænsede mængder MP3-musik over nettet. Branchen har fuldkommen mistet kontrollen. Det samme vil formentlig ske med DVD og film de kommende år.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Læs Modul 4e om tapestreamers (som ikke er drev).

    Læs Modul 5c om SCSI.

    Læs Modul 6a om filsystemer.

    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.

    ody>