KarbosGuide.dk. Modul 5a3.

Om I/O-enheder, indstikskort mv. (fortsat)


  • Windows systemoversigt
  • Delte IRQ'er

  • Nęste side
  • Forrige side

  • Windows Systemoversigt

    En lettere måde at se IRQ'erne på er at benytte Windows 95/98. Vælg Start --> Kontrolpanel --> System. Klik så på fanen Enhedshåndtering. Markér Computer øverst i ruden som her:

    Klik så på:

    Nu kan du vælge at se alle IRQ'erne:

    Herover ser du mine. Der er kun 15 at benytte, og så vidt jeg kan se, er de alle udnyttede undtagen nummer 9. Man kan også se, at når musen tilsluttes en PS/2-port i stedet for en COM-port, så koster det selvfølgelig en ekstra IRQ (nummer 12 her).


    Delte IRQ'er

    De moderne I/O-busser MCA, EISA og PCI tillader delte IRQ'er. To adaptere kan altså dele en IRQ. Når IRQ'en sættes, tjekkes de to adapteres drivprogrammer, for at identificere den adapter, der har meldt sig på bussen. Det er en stor fordel for PCI_bussen, for som man kan se er der ikke ret mange ledige IRQ'er i en moderne pc.


    IRQ og konflikter på ISA-bussen

    IRQ-systemet kan volde en del kvaler på den uintelligente ISA-bus. Når bus og adaptere siges at være uintelligente, mener man blandt andet, at de ikke selv kan fordele IRQ'erne.

    Et ISA-netkort skal jo have tildelt en IRQ, ellers virker det ikke. Fabrikanten kan fx indstille det til at virke med enten IRQ 9, 10, 11 eller 12. Én af værdierne (fx IRQ 11) sættes op som standard (default). Når kunden så monterer kortet, vil det ved opstart prøve at gå på bussen som IRQ 11. Hvis der ikke sidder en enhed på IRQ 11 i forvejen, så virker kortet sandsynligvis. Hvis IRQ 11 er optaget - så har vi et problem. De to enheder vil nemlig konflikte . Ofte vil pc'en slet ikke starte, og der er masser af panik i luften.

    Løsningen på konflikten er at skifte IRQ på netkortet. Fabrikanten har jo forberedt kortet til at kunne bruge IRQ 9, 10, 11 og 12. Nummer 11 var default-værdien, men når den ikke duer, skal man vælge én af de andre. Det foregår enten ved hjælp af noget software, der følger med adapteren eller med en lille jumper - en elektrisk kontakt, der skal flyttes et eller andet sted på indstikskortet. Og det kan der læses om i kortets manual.

    Disse IRQ-problemer kan være utroligt drilagtige. Flere gange har jeg simpelthen måtte opgive, hvis både et lydkort og et netkort skulle monteres i ISA-slots i samme pc.

    I det hele taget er det ganske utåleligt, at vi her i slutningen af 1990'erne fortsat skal begrænses af en arkitektur fra 1985 med sølle 15 IRQ'er, som i den grad begrænser pc'ens udvidelses-kapacitet. Vi må håbe, at USB og FireWire lever op til løfterne og fjerne disse bånd.


  • Nęste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Karbosguide.dk fortsættes i Modul 5b.

    Læs også om SCSI, USB og FireWire i modul 5c


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.