Indholdet på denne side:
|
|
|
ATA/66 |
Intel og Quantum udviklede i 1997-98 protokollen ATA/66, som en ny udgave af Ultra DMA. Systemet er kompatibelt med de tidligere protokoller. Nyt er et kabel med 80 ledere. Alle de 40 ny ledere giver jordforbindelse, og på den måde kan støjen reduceres og hastigheden forøges.
I den gamle standard (ATA/33) skulle controlleren ved hver transmission vente et brøkdel af et sekund, så eventuelle støjsignaler var klinget af i kablerne. Først herefter kunne den næste transmission foregå. Med de ny "jordede" kabler kan transmissionerne følge meget hurtigere efter hinanden, for elektronisk støj fjernes øjeblikkeligt.
Hvis man forbinder et ATA/66-system med et 40-pins kabel, neddrosles hastigheden automatisk til 33 MB/sek. Hele ATA-systemet er 100% kompatibelt, så man kan bruge gamle diske på ny bundkort og omvendt (men ydelsen følger den laveste standard).
I følge fabrikanten Western Digital skal følgende være i orden for at ATA/66 teknologien virker i et PC-system:
ATA/66 kom på det helt rigtige tidspunkt, for der var virkelig brug for det til EIDE harddiskene.
Det er vigtigt at forstå, at når data-tætheden øges og øges på harddiskene, som tilfældet er, så øges overførselsraten tilsvarende. Derfor må controllerens båndbredde øges tilsvarende. Controlleren skal altid have en væsentligt større båndbredde end mediet, for at den kan følge med, ellers falder ydelsen.
Med de ny EIDE drev fra IBM, Quantum og WD, hvor kapaciteten nærmer sig 100 GB fra almindlige små 3½" harddiske, har den traditionelle UDMA ATA/33 standard udspillet sin rolle. Den fungerer som flaskehals i systemet. Løsningen hedder ATA/66 - så længe det varer, for de ny generationer af harddiske er så hurtige, at de er ved at nå op burst-rates omkring 50MB/sek, og der kan selv ATA/66 ikke følge med.
IBMs ny harddisk benytter en ny protokol kaldet ATA/100, som er udviklet af Quantum, som ejer patentrettighederne til Ultra ATA.
ATA interface er oprindeligt fra 1996 (ATA/33). I 1998 blev det opdateret til ATA/66. Og to åre senere kom så ATA/100.
Resultatet er, at ATA/100 er blevet meget mere enkel at arbejde med. Specifikationerne kan implementeres i chipsæt mv. med langt mindre arbejde. Dermed bliver interfacet billigere at fremstille og lettere at implementere. I bedste tradition er ATA/100 hundrede % kompatibelt med både ATA/33 og ATA/66. Så man kan bruge gamle diske med ny controlelre og omvendt.
Ydermere mere tyder meget på, at vi kommer til at se mere ATA-baseret RAID. Ved at koble to eller fire billige ATA-diske sammen, kan man lave et meget kraftfuldt og billigt disksystem, hvor en intelligent controller skriver/læser samtidigt til/fra flere harddiske.Det kan give en fordoblet båndbredde i disksystemet. RAID-systemer kræver høje båndbredder i interfacet, som den samlede båndbredde er underlagt.
Og ligeså vigtigt: I Serial ATA forbindes harddiskene til bundkortet med et lille tyndt 4-leder kabel i stedet for de meget klodsede 40/80-leders bredkabler, vi kender! Det bliver meget enklere at bygge pc'er, når vi kan drobbe bredkablerne.
Samtidig forventer man, at antallet af ATA-kanaler bliver forøget fra 4 til 8.
Serial ATA kommer sikkert til at betyde dødsstødet for FireWire indenfor pc-området. Og det er nok noget, der passer Intel fint.
|
Læs om EIDE og CD-ROM-brændere i modul 4c. Introduktion til busser i modul 2b. Se en sammenligning af alle I/O-busser . Læs om EIDE versus SCSI (engelsk) Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.
|