KarbosGuide.dk. Modul 5b4.

Om EIDE - fortsat


Indholdet på denne side:

  • Konfiguration af EIDE harddisk

  • Næste side
  • Forrige side


  • Konfiguration af EIDE harddisk

    Ofte er det ret enkelt at få installeret en ny harddsik. Nogle gange kan det drille rimeligt meget - i hvert fald når man ikke arbejder med det til daglig. Her følger et par problemstillinger, som er vær at bemærke:

  • Kablingen. Normalt vil du forbinde EIDE-kablet til primær master EIDE på bundkortet. Kontroller, at det er i orden. Kablet kan ryge af under transport. Det kan også vendes forkert (nogle fabrikater). Husk også at sætte strøm til harddisken.

  • Jumper på harddisken. EIDE-harddisken kan indstilles til at være master eller slave. Kontroller det.

  • Bundkorts BIOS setup skal konfigures. Læs herunder.

  • Når alt det øvre er på plads skal du køre FDISK for at få oprettet partitioner på harddisk. jeg plejer at boote fra en diskette, hvor jeg har fdisk.exe gemt, så jeg kan køre det fra en DOS-prompt. Læs evt mit hæfte "DOS - lær det selv", hvis du ikke forstår det her.

    Slave eller master

    Hvis du tilslutter EIDE harddisk nummer 2, vil du sikkert forbinde den som slave unit på den primære EIDE kanal. I så fald skal jumperne sættes korrekt. Her er teksten fra Maxtor-manualen, som beskriver forskellen på opsætning som master og slave. Det er meget enkelt, og det virker::

    Jumpersne sidder på drevets bagside, mellem EIDE-kablet og strømforsyningens stik:

    BIOS'en

    BIOS er et såkaldt low-level lag af system software . Det er altså meget basale og grundlæggende programmer, der er "brændt" ned i bundkortet. BIOS skal identificere harddisk når pc'en starter. Det hører simpelthen med tilopstartsrutinen . Hvis BIOS ikke har noteret sig de korrekte oplysninger om den konkrete harddisk, kan den ikke kommunikere med den. Og dermed er der ingen adgang til harddisken.

    Harddisk genkendes af BIOS på baggrund af visse parametre som number of cylinders, number of heads, sectors etc. Disse værdier lagres i CMOS lageret, når de én gang er noteret. Ofte skal man dog selv medvirke første gang BIOS "støder på" en ny harddisk. Herunder viser jeg et par klip fra denne fase i installationen, som jeg har oplevet det. Billederne er fra Award ROM software. Forløbet er ikke vanvittigt indviklet, men det involverer to program-menuer fra Setup-programmet:

    Du har nu monteret harddisk med kabler korrekt. Du starter pc'en og trykker på [Delete]-tasten under opstarten, så du får adgang til Setup. Vælg først "IDE HDD AUTO DETECTION" som her:

    Så lader du programmet gennemgår en afsøgning af de fire EIDE-kanaler. Det bør straks finde harddisken. Hvis det ikke sker, er der helt sikkert en fejl i kabling eller andet.

    Når programmet har indentificeret en harddisk, får du sikkert tre valgmuligheder som går på, hvilken protokol, der skal bruges til det pågældende drev. Jeg plejer at vælge den, som systemet selv foreslår. det ses på (Y) som herunder (ud for nummer 2, LBA):

    Fortsæt med de øvrige EIDE-kanaler. Her vælges fx harddisk nummer 2. Det er den ovennævnte Maxtor 17 GB disk, som installeres på den primære slave-kanal:

    Nogle gange bliver CD-ROM-drevet indentificeret her, andre gange ikke, men det kan fungere fint alligevel. EIDE-harddisken skal på plads for at virke.

    Når denne auto-detect er på plads, kommer du tilbage til Setup-programmets hovedmenu. Vælg så "STANDARD CMOS SETUP" som her:

    Der er en liste med de fire EIDE-kanaler og de installerede enheder. Her bør du nu se harddisken i listen:

    Bemærk, at du ikke ser CD-ROM-drevet i listen herover, men det er der alligevel!

    Bemærk, at listen herover skal passe til de installerede enheder. Det har tit drillet mig, hvis jeg har udskiftet harddiske; jeg kører en auto-detect på dem, men glemmer at ændre denne liste. Når alt dette er på plads, skal du gemme oplysningerne og forlade Setup-programmet. Efter genstart burde harddisken virke. Herefter skal den partitioneres med FDISK og endelig formateres før den kan tage imod data.

    Husk at enable DMA i Windows 98, som det er beskrevet i Windows tip nummer 20.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Gennemgangen fortsætter senere i Modul 5c.

    Læs om EIDE og CD-ROM-brændere i modul 4c.

    Introduktion til busser i modul 2b.

    Se en sammenligning af alle I/O-busser .

    Læs om AGP (engelsk)

    Læs om EIDE versus SCSI (engelsk)

    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.