KarbosGuide.dk. Modul 6a7.
Om filsystemer: DOS-formatering, FAT mv.
Den primære partition og booting
|
|
På harddisken vil der altid være én
partition, der er den primære. Den primære partition er den,
der skal bootes fra, det er herfra, at styresystemet indlæses.
De skjulte systemfiler
Styresystemets kerne ligger gemt i de to skjulte systemfiler, som altid
er at finde på en primær DOS-partition. Filerne hedder IO.SYS
og MSDOS.SYS, når vi har med en traditionel MS-DOS at gøre.
Filerne hedder det samme under Windows 95, men indholdet i dem er ændret
lidt i forhold til den traditionelle DOS. Gennemgangen her tager udgangspunkt
i en gammeldags DOS, men siger i det hele taget noget om booting af et
styresystem.
Den DOS-systemformaterede disk rummer altså to skjulte systemfiler.
Den første, IO.SYSskalligge på rodkatalogets første
indgang. MSDOS.SYSskal ligge på indgang nummer to.
Opstart på disk
Når opstartsprogrammet er færdig med al sin POST (maskintest)
og indlæsning af BIOS, starter selve boot-processen. Den foregår
i følgende trin:
Først læses MBR. Her findes sektornummeret på den primære
partitions boot record.
Fra den primære partitions boot record indlæses et lille boot
program, der så starter indlæsningen af de to skjulte filer.
IO.SYS indlæses til arbejdslageret. Foruden at levere en grænseflade
"nedad" mod BIOS-programmerne, indeholder IO.SYS et lille program kaldet
SYSINIT. Dette program starter de næste trin i boot-forløbet.
Nu indlæses MSDOS.SYS fra disken.
Så leder SYSINIT i rodkataloget efter en fil ved navn CONFIG.SYS.
Alle kommandoer der er beskrevet i CONFIG.SYS afvikles, så pc'ens
arbejdslager efterhånden konfigureres til indeholde en arbejdsklar
og -duelig DOS.
Herefter leder SYSINIT efter kommandofortolkeren COMMAND.COM. Hvis den
ikke findes, får vi en fejlmeddelelse herom. Når den findes,
afvikles AUTOEXEC.BAT, som indeholder de sidste kald til personlig konfiguration
af pc'en.
Det var lidt om boot-processen.
Med OS/2's udgave af FDISK kan man opdele harddisken
i flere primære partitioner. Det giver mulighed for at benytte den
specielle Boot Manager, der følger med OS/2. Selvom du ikke bruger
OS/2, kan du sagtens udnytte Boot Manager til fx. at have DOS /Windows
3.11 på en primær partition og Windows 95 på en anden.
De vil begge optræde som C-drev, men du vil kun kunne se én
af dem ad gangen. Hvilken, det styrer du med Boot Manager'en.
FDISK er meget vigtig
Jeg håber, at du kan forstå FDISK's betydning. Det er et
godt program at beherske, og i det hele taget er det vigtigt at forstå
filsystemet, bootprocessen mv.
Der findes to meget fine utilities (hjælpeprogrammerne Partition
Magic og System Commander) som giver dig endnu bedre mulighed for at ændre
på partitionerne og opstarts-sekvenserne mv. Læs herom i mit
hæfte "DOS - lær det selv" (fra januar 2000), som også indeholder
en meget grundig gennemgang af de forskellige systemfiler under DOS.
Næste side
Forrige side
Læs om boot-processen og systembussen i modul
2b.
Læs om I/O-busserne i modul 2c.
Læs om bundkortets chipsæt i modul
2d.
Læs om RAM i modul 2e.
Læs om BIOS i modul 6c.
Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.