KarbosGuide.dk. Modul 7a3.

Om videosystemet - fortsat


  • Skærmens opløsninger, skærmstørrelse mv.

  • Næste side
  • Forrige side

  • Stråle-røret

    Top

    Et traditionelt billedrør er nærmest en stor glasflaske. I den tynde ende sidder tre elektronkanononer, som beskyder den store flade bund, der vender ud mod brugeren.

    Den store glasskærm, vi ser på, er indvendigt belagt med små fosfor-prikker, som er samlet i grupper af tre – en rød, en grøn og en blå fosfor-prik udgør tilsammen en pixel.Disse små prikker belyses bagfra med elektroner. De tre farvers prikker belyses af hver sin elektronkanon. Når de rammes af elektronerne, lyser de op. Jo kraftigere strålen er, jo mere lyser de. Elektronstrålerne styres af magnetfelter, som afbøjer strålen, så den præcist rammer den ønskede fosforprik.


    Strålerne fejer altså henover skærmen, fra pixel til pixel. Og det sker i en rasende fart! Den ene strålekanon skal dække alle de røde prikker, den anden alle de grønne og den sidste de blå prikker. Hele tiden skanner de tre elektronstråler henover skærmen – fra venstre mod højre, linje for linje nedad – for at kunne oplyse de mange hundrede tusinde små fosforprikker. Og stråleintensiteten kan i princippet ændres for hver prik – for at ændre farven.

    Et typisk skærmbillede kan fx bestå af 480.000 pixels. Det kaldes for et 800 X 600 billede. Der er 800 prikker i hver vandret linje, og der er 600 linjer ned ad skærmen. I alt giver det de 480.000 pixels.



    Større opløsninger

    Top

    Jo flere pixels, skærmbilledet består af, jo større er opløsningen , siger man. Og jo større opløsning, jo skarpere vil billedet ofte synes.

    Den mindste opløsning, moderne pc’er benytter kender vi fra de tekstbaserede DOS-skærmbilleder, som er i 640 X 480 pixels. Det kaldes et VGA-billede, og VGA var standarden på pc’en indtil Windows kom på markedet. Tilbage i 1980’erne fandtes der endnu dårligere standarder med meget lav opløsning (som CGA), men det vil jeg ikke til at skrive om.

    Efterhånden som pc’erne blev kraftigere, opstod der (omkring 1990) behov for bedre skærmopløsninger. Windows er jo et grafisk miljø, og det fungerer fint i alle mulige skærmopløsninger. De samme programmer fungerer lige godt i 640 X480 som i højere opløsninger. Mange DOS-spil krævede også bedre skærmkvalitet. VGA blev imidlertid den sidste "rigtige standard", som fungerede på alle pc’er. Skærmopløsningen blev senere forbedret i forhold til VGA, og man begyndte at tale om Super VGA. Siden kom XGA og andre betegnelser, som dækkede over hver sin opløsning.

    Man bruger faktisk ikke udtrykkene SVGA og XGA mere. I stedet kigger man på opløsning, billedfrekvens og farvedybde. Men lad os lige blive ved opløsningen. Den hænger sammen med skærmens størrelse, for jo større skærm – jo større opløsning. Herunder ses en tabel med forskellige opløsninger:

    StandardOpløsning Antal pixelsAnbefalet til skærmstørrelse
    VGa 640 X 480307.20014"
    SVGa 800 X 600480.00015", 17"
    SVGa 1024 X 728786.43217", 19"
    XGa 1152 X 864995.32817", 19", 21"
    XGa 1280 X 10241.310.72019", 21"
    XGa 1600 X 12001.920.00021"

    Skærm og opløsning tilpasses

    Jo større opløsningen er, jo flere detaljer vil du kunne se på skærmen. På et Windows 95 skrivebord vil du kunne se 2-3 gange så mange ikoner i en 1280 X 1024 opløsning som i 800 X 600.

    Den enkelte skærm kan tilpasse sig, så den kan vise flere forskellige opløsninger. Det er bare ikke alle opløsninger der er hensigtsmæssige. På en lille skærm bliver ikonerne nemlig alt for små, hvis du går op i en høj opløsning. Derfor skal opløsning og skærmstørrelse passe sammen!

    Du kan ikke bedømme en skærm på dens opløsning alene. Ligeså vigtig som opløsning er refresh-rate, der beskrives senere. Farvedybden er også vigtig. Men først:


    Skærm-størrelse

    Top

    Når man køber en skærm, måles dens størrelse i tommer, ganske som fjernsyn gør det. Der findes 14", 15", 17", 19" og 21" skærme, for at tage de mest almindelige størrelser. Målet dækker over en diagonal på tværs af det rektangulære skærmbillede:

    Dog er tomme-målet ikke helt korrekt, når det gælder CRT-skærme (almindelige skærme). Her angiver skærmenes mål billedrørets interne mål. Det er altså den indvendige diagonal, som er fx 17 tommer. Men så stor er den synlige diagonal ikke!

    En CRT-skærms synlige billede er altid ca. 10% mindre. Derfor er det synlige skærmbillede stort set lige stort på en 17" CRT-skærm og en 15,5" TFT-skærm. Her kan du sammenligne de forskellige skærmstørrelser:

    Skærm-type Typisk synlig diameter
    12,1" TFT30,5 cm
    14" CRT31-33 cm
    13,8" TFT35,0 cm
    15" CRT32-35 cm
    15,5" TFT39,5 cm
    17" CRT39-41 cm
    19" CRT44-45 cm
    21" CRT49-51cm


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Læs om Optimering af diskcache og Optimering af RAM - meget vif´´gtigt for Windows 98-brugere.

    Alt om digital billedbehandling

    Læs også om Om grafikkort.

    Se også om lydkort og deres teknologi .

    Læs om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.