KarbosGuide.dk. Modul 9b07.

Agfa Snapscan e50 - fortsat

  • Næste side
  • Forrige side

  • Software

    Der medfølger den sædvanlige portion programmer og drivere. Her fylder det fire CD-ROM'er:

    Det drejer sig om følgende programmer:

  • ScanWise (driver/kontrolprogram)
  • Corel PrintOffice 2000 (med PhotoHouse, glimrende til billedbehandling)
  • ReadIris (OCR, tekstgenkendelse)

    Alle programmer findes både i Win- og Mac-versioner.

    Scanning af fotos mv.

    En flatbed-scanner som e50 er først og fremmest beregnet til scanning af såkaldt reflektive emner. Det er typisk papirer (fx fotos), man scanner.

    Andre emner kan også selvfølgelig placeres på glasfladen. Kreative folk kan finde på at scanne bark eller andre naturprodukter, som kan give nogle flotte baggrunde fx til web-sider.

    Jeg kan selv godt lide at benytte frimærker til test. Gamle frimærker er tit små kunstværker, som giver utroligt flotte billeder, når de scannes ind i høj opløsning. Her har jeg placeret nogle frimærker på scannerens plade:

    Så aktiverer jeg scanneren via TWAIN (menupunktet Import i Photoshop). Det starter ScanWise, som er kontrolprogrammet. Det foretager først en kalibrering og dernæst en forscanning (preview). Her har den så fundet fire frimærker på scannerens overflade.

    Dernæst skal man indstille scannerens opløsning. Det fungerer lidt upraktisk, for man skal vælge opløsning for hvert enkelt scanområde - hver for sig.

    Besynderligt nok insisterer ScanWise på at 150 dpi er det optimale - i enhver situation. Programmet burde huske de 1200 dpi, som jeg ønsker i denne session - og benytte denne opløsning som default-værdi, indtil jeg vælger noget andet. Sådan fungerer andre programmer.

    Nå, men selve scanningen forløber uproblematisk, og resultatet er rigtig godt. Se selv et eksempel på et frimærke scannet ved 1200 dpi nederst på siden.


  • Næste side
  • Forrige side


    Lær mere

    Top

    Se også om lydkort og deres teknologi .

    Læs om chipsæt i modul 2d

    Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.

    Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b

    Læs om driv-programmer til Windows 95/98 i modul 6c.

    Læs videre om RAM i modul 2e


    Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.

    Scannet ved 1200 dpi