|
|
|
Med 1 million pixels til rådighed, kan du printe billedet i 13 X 18 cm i såkaldt "fotorealistisk kvalitet" (ifølge Kodak). Med en pixelmasse på 3,3 millioner, kan billedet tilsvarende blive 23 X 32 cm med samme skarphed:
| Pixelmasse |
Billedstørrelse i
fotorealistisk udskrift |
| 600.000 | 10 x 14 cm |
| 1.000.000 | 13 x 18 cm |
| 1.500.000 | 16 x 22 cm |
| 2.000.000 | 18 x 25 cm |
| 2.500.000 | 20 x 28 cm |
| 3.500.000 | 24 x 33 cm |
| 6.000.000 | 31 x 44 cm |
Her skal det bemærkes, at du kan printe store billeder i fremragende kvalitet med en almindelig blækprinter. Hvis billedet er godt, og du bruger det gode papir, så kan resultatet blive langt flottere end en almindelig forstørrelse efter negativ fra fotoforhandleren.
Blækprintere laver meget flotte farveprints, hvis man bruger fotopapir (til 3-5 kroner per ark). Men der ryger en masse blæk, hvis du går op i nærheden af A4-formatet, og blæk er dyrt.
Læs meget mere om billedstørrelser, pixels og generel farvelære i hæftet "Photoshop - lær det selv".
Opløsningen er støt og roligt for opadgående. Alle mærker har idag modeller med 3 millioner pixels. Til sammenligning vil en almindelig 35 mm farvefilm taget med et almindeligt godt kamera vel sagtens svare til godt og vel 3000 X 2000 pixels - sådan cirka, altså måske 6-8 MP (MegaPixels).
Lysbilledfilm har nok noget højere opløsning, måske op mod 20.000.000 pixels. Under alle omstændigheder er nok kun et spørgsmål om relativt få år, så kommer digitalkameraet tæt på at have en ligeså god opløsning som dets analoge moder.
Her ser du forskellige opløsninger:
| Billigt kamera | 500.000 - 1.000.000 pixels |
| Godt kamera | 1.000.000 - 2.000.000 pixels |
| Topmodel | 1.700.000 - 3.300.000 pixels |
| Professionelt, digitalt kamera | 2,5 - 4.000.000 pixels |
| Analog 35 mm film | 6 - 20.000.000 pixels |
| Det menneskelige øje | 120.000.000 pixels |
Disse modeller anvender større og dyrere CCD-elementer end i de små hverdags-kameraer.
Her ser du Nikons D1, som har en stor 2/3 tomme CCD på 2,74 megapixel:
Når Nikon D1 tager så gode billeder, skyldes det ikke pixelmassen på 2,74 millioner pixels. Det kan mange lommekameraer gøre meget hurtigere. Derimod er der tale om en helt anden kvalitet i den enkelte pixel, som kommer meget mere "ægte" ud.
Med et CCD element på 15,6 mm x 23,7 mm (370 mm 2) har Nikon D1 et aktivt areal, som ermere end ti gange så stort som i de små kameraer. Det giver en langt bedre mulighed for at skabe en naturtro gengivelse af lysets informationer.
Alle aviser benytter denne slags kameraer, der koster fra kr. 50.000 og opefter (med stærkt faldende priser).
D1 kan blandt andet tage billeder med lukkehastighed på 1/16.000 sekund! Men kameraet vejer 1,1 kg.
Her ser du det tilsvarende Kodak DCS 620 bagfra:
Kodak-kameraet er en tung sag, egentligt er der tale om et ombygget Nikon F5 kamera med et utal af professionelle faciliteter. Det er udvidet med et kraftigt 7,2 Volt NiCd batteri (af den slags man bruger i bærbare pc'er). Det har plads til to 340 MB harddisk, som hver giver plads til 145 billeder:
Disse digital-kameraer giver fotografen et værktøj, som næsten er på højde med de tilsvarende analoge modeller, og som alligevel har alle de digitale fordele.
Nikon D1 tager billedet direkte, når man trykker af, og der kan knipses 21 billeder i løbet af 5 sekunder, hvis der er brug for det. En "uventet" fordel ved Nikon D1, ifølge ComputerWorlds fotograf Torben Klint, at digitalkameraet kan fange detaljer i meget mørke områder, som ikke kommer med på film.
En ulempe er, at kameraerne er svære at holde rene. Når man skifter optik, kommer der støv på CCD-elementet, og man kan ikke selv rense det.
Lær mere |
Se også om lydkort og deres teknologi .
Læs om chipsæt i modul 2d
Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.
Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b
Læs om driv-programmer til Windows 95/98 i modul 6c.
Læs videre om RAM i modul 2e