KarbosGuide.dk. Modul 9c06.
Om digitale kameraer - fortsat
|
|
Fordelene ved det digitale fotografi
Jeg har selv brugt digitalkameraet langt mere, end jeg nogensinde ville komme til med et analogt kamera. Jeg har bogstaveligt talt skudt tusindvis af billeder. Og det er interessant, for her viser digitalkameraet sit sande potentiale.
Digitalkameraets store fordel ligger i "øjeblikkeligheden". Du tager billedet. Du kan se resultatet på det indbyggede LCD-display med det samme. Du kan korrigere og tage et nyt. Du kan tage 15 billeder af samme motiv, og straks slette de 12 af dem.
Lager-størrelsen
Begrænsningen i optagelse med digitale kameraer ligger i lagerkapaciteten. Men her sker også en udvikling. Det bedste (og dyreste) lagermedia er fortsat
CompactFlash RAM . Her fås moduler på 64 MB til omkring 1500 kr. Det er dyrt for en film til måske 60 billeder - men filmen kan altså bruges igen og igen.
De øvrige lagermedier hedder SmartMedia og MemorySticks; de er lidt billigere men mindre anvendelige. Memorysticks skulle være meget langsomme, og generelt er der vist enighed om, at CompactFlash er den bedste standard - så den vil jeg absolut anbefale, at man holder sig til.
Harddiske
Mange moderne kameraer kan håndtere PC Card II. Det giver mulighed for at sætte små harddiske som
IBMs MicroDrive i kameraet. Og så er der plads til rigtig mange billeder. I år 2001 forventes der mini-harddiske til standarden PC Card I.
Den teknisk interesserede fotograf
Nu er vi inde på et andet aspekt ved det digitale fotografi. Jeg er ikke en helt almindelig bruger. Jeg ser ingen problemer i at eksperimentere i timevis med tekniske emner som
JPG
Kompression
Opløsninger
Filformater
Billedbehandlings-programmer
Lagring og backup
Udskrift
TWAIN-drivere
Parallelport eller USB
..og vi kan det hele...
Men med den indlæringskurve, vi her taler om, så er digitalkameraet pt. ikke et alternativ til 35 mm småbilledkameraer med autofokus og fremkaldelse til 50 kroner i føtex. Det kan ikke sammenlignes. Der skal en vis teknisk flair og interesse til for at få den fulde glæde af det digitale kamera.
Noget andet er så, at man kan lære om alle disse emner ved at læse mine "lær det selv"-hæfter fra IDG Forlag.
Udskrift til fotoalbum
Det er udprintningen, som halter. De moderne inkjets er fremragende til farveudskrift. De er billige i anskaffelse, og de printer utrolig flot. Men det er stadig relativt dyrt,langsommeligt og (lidt) besværligt.
Papir i god fotokvalitet (A4) koster vel 3 kr. pr. side. Og der ryger altså hurtigt nogle blækpatroner, hvis du printer meget ud.
Når jeg selv skal printe, placerer jeg gerne 4 billeder på hver A4-ark. Så siger jeg print, og der går vel 5 minutter med det. Imens der printes, gør jeg den næste side klar.
Jeg klargør siderne i Word, hvor jeg har en tabel med fire celler. Billederne kopieres ind i tabellen fra et billedbehandlingsprogram som Photoshop eller Paint Shop Pro. Disse Word-dokumenter er midlertidigt - de slettes efter brug. Selve opsætningen er utrolig enkel og tager ikke meget tid. Men det gør udskriften.
Variationer i formatet
En fordel ved hjemmetrykte fotos er, at du kan variere formatet fra billede til billede. Det ene er 6 X 10 cm, det næste 8 X 7 osv. Det giver nogle sjove sider i fotoalbummet, som er langt mere interessante og indbydende end de traditionelle lommer med 4 billeder i 10 X 15 - side efter side efter side.
God kvalitet
Endelig skal det igen nævnes, at du kan udprinte store billeder (op til A4) i meget flot kvalitet på blækprintere. Kvaliteten er ofte langt bedre, end hvis du bad fotohandleren om at lave en tilsvarende forstørrelse.
Udprintning hos fotohandleren
Du kan i dag gå ind i en fotoforretning og udprintet din digitale optagelser. Min egen fotohandel (Platan Foto på vesterbrogade i København) har en Fuji IT-maskine, som de kalder den.
Den modtager CD-ROM, disketter, SmartMedia- og CompactFlash-kort. Kunden betjener selv apparatet, hvor man kan beskære de enkelte billeder før udskrift.
Udprintningen koster 25 kr i start-gebyr. Derefter koster de enkelte billeder (priser pr. 1/8-2000 inkl. moms):
|
Størrelse
|
Pris
|
|
9 x 13
|
3,45 kr.
|
|
10 x 15
|
3,75 kr.
|
|
13 x 18
|
5,95 kr.
|
|
20 x 30
|
21,00 kr.
|
Disse priser er en noget højere end ved almindelig efterbestilling af forstørrelser, men priserne er ikke skræmmende. Og under alle omstændigheder er det positivt, at fotoforretningerne "følger med udviklingen".
Opbevaring af digitale billeder
Endelig skal den digitale fotograf huske, hvor billederne opbevares. Billederne ligger fast placeret i et sindrigt mappesystem (9901, 9902, 9903 etc.)
Der skal også tagesbackup. Det er jo ikke smart, at hele årets familieoptagelser ryger sig en tur på grund af virus i Windows 98. Her er det oplagt at brænde billederne ud på CD-ROM. Eller at tage backup på harddisk nummer to. De står nok ikke begge to af på en gang...
Konklusion
Jo, jeg tror på digitalkameraet, men jeg er sikker på, at teknikken befinder sig i et meget tidligt udviklingsstadie. Vi skal have:
Bedre billedopløsning fra større LCD-elementer
Skarpere optik
Bedre genopladelige batterier
Bedre interface til pc'en (BlueTooth, trådløs overførsel og USB version 2.0)
Bedre udprintning
Endelig kunne jeg nævne web-baseret backup eller decideret lagring af billedfiler. Men det kræver bedre og billigere Internet-forbindelser.
Det er min faste overbevisning, atalle pc-brugere (eller næsten alle) vil få brug for et digitalt fotografiapparat.
Næste side
Forrige side
Se også om lydkort og deres teknologi .
Læs om chipsæt i modul 2d
Læs videre om klokfrekvenser i modul 3d.
Læs om Ultra DMA og AGP i modul 5b
Læs om driv-programmer til Windows 95/98 i modul
6c.
Læs videre om RAM i modul 2e
Copyright (c) 1996-2011 by Michael B. Karbo.