KarbosGuide.dk. Modul 9c10

Digitale SLR-kameraer

  • Næste side
  • Forrige side


  • Du kan læse om digitale SLR-kameraer (spejlrefleks-kameraer) i hæftet: "Digitalkameraet fra A til Z".

    Her vil jeg kort diskutere udviklingen indenfor området.

    Fordele og ulemper

    Spejlrefleks-kameraet er langt den mest udbredte analoge model - både blandt pressefotografer og fotoamatører. Derfor har man ganske naturligt ønsket at digitalisere disse kameraer.

    Det er især firmaerne Canon, Nikon og Kodak, der har fremstillet digitale modeller, der bygger på såkaldte kamera-huse fra Nikon og Canon. Kamerahuset bygges om, så det indeholder en billedsensor og al den digitale elektronik, der hører til.

    Fordelene ved denne proces er:

  • De kendte SLR-huse er solide og velfungerende.
  • Kameraerne minder meget om dem, fotograferne i forvejen benytter.
  • Man kan genbruge alle Canons og Nikons objektiver og andet udstyr fra de tilsvarende analog SLR-modeller.

    Ikke mindst det sidste punkt er vigigt. Mange fotografer kan have investeret 100.000 kr eller mere i objektiver, og det er smart, at de kan flyttes over på et digitalt SLR-hus.

    De digitale SLR-kameraer sælges gerne som nøgne "huse", altså uden objektiv. Priserne starter ved omkring 15.000 kr og opefter.

    Ulemperne

    Umiddelbart lyder det somom, at det digitale SLR-kamera er en vældig god ide. Det er bare ikke 100% tilfældet. Groft sagt er der nærmere tale om en lappeløsning. Det centrale problem er, at SLR-huset er for stort!

    Du kan læse en grundig gennemgang af kameraets opbygning i i hæftet "Digitalkameraet fra A til Z". Men det centrale er, at SLR-kameraet er bygget til 35 mm film med et lysfølsomt område på 24 x 36 mm. Det er hele kameraet og dermed objektiverne indrettet til.

    De digitale billedsendsorer har et meget mindre areal. Derfor er de ikke specielt velegnet til montering i et stort SLR-kamerahus. Det giver to alvorlige bivirkninger:

  • Kameraet bliver alt for stort og tungt. Et kamerahus på 800 g eller mere er standarden, og der til kommer objektivet, som også er stort og tungt.

  • Kameraets objektiv får en optisk forlængelse på typisk faktor 1,6. Almindelige objektiver bliver gjort til tele-linser.

    Den optiske forlængelse (focal length magnification effect) skyldes rent fysiske forhold, og den udgør et reelt problem. Man er nødt til at købe meget "korte" objektiver som fx en 16-35 mm zoom, der kan koste mere end selve kamerahuset, hvis den skal være lysstærk.

    Derfor er de digitale SLR-kameraer ikke realistisk interessante for de fleste amatører. Udstyret bliver alt for kostbart. Sammenlign selv med et Canon G2 eller G3-kamera, der nok er et af de mest perfekte digitalkameraer på markedet. Kameraet koster omkring 8000 kr. inklusiv en fremragende optik.


    Spændende kameraer

    Når alt dette er sagt, er der alligevel ingen tvivl om, at jeg selv gerne megert gerne ville have et digitalt SLR-kamera. Tag fx det nyeste Canon EOS10D:

    Det er et pragtfuldt kamera med en CMOS-billedsensor på 6 megapixels. I en test i det meget velansete franske magasin Chasseur d'Images får det 10 ud 10 i tre store tests. Blandt andet er den digitale støj kraftigt reduceret i forhold til noget andet kamera. Det fotograferer næsten ligeså godt ved en lysfølsomhed på 800 ISO som ved 100 ISO.

    Det eneste problem er, at objektiverne er så dyre, når man nu ikke har EOS-udstyr i forvejen. De billige linser er ikke særlig lysstærke, og nærlinser er i forvejen kostbare:

    Fysisk længde Omregnet længde
    Lysstyrke Pris
    24-70 mm 38 - 112 mm f/2,8 15.000 DKR
    20-35 mm 32 - 56 mm f/3,5-4,5 5.000 DKR
    24-85 mm 38 - 136 mm f/3,5-4,5 4.000 DKR

    Bedømt ud fra de anmeldelser, jeg har læst, lader EOS10D til at være et på de fleste punkter fremragende kamera. Det byder på mange gode faciliteter:

  • Minimal digital støj, også ved 800 ISO.
  • God og hurtig autofokus, også i mørke.
  • Kan lagre både i JPEG og RAW samtidigt (omend funktionen lyder til at være lidt problematisk).
  • Valg mellem sRGB og Adobe RGB farverum (kun for RAW-filer).

    EOS10D sælges i Danmark med 24-85 mm zoomobjektivet til 22.000 kr. Et godt køb, hvis man har pengene ... Det eneste problem er, at om et år fås samme kamera sikkert med 12 MP til samme pris.

    I USA kan EOS10D (huset alene) købes for $1500, hvilket svarer til under 10.000 kr. Der er noget, man kan misunde amerikanerne.

    Læs evt. mere om kameraet på denne flash-inficerede side.


    Eller 14 Megapixels

    Kodak har været en af de store leverandører af digitale SLR-kameraer. De benytter både huse fra Canon og Nikon. Deres kameraer har altid været meget kostbare og benyttes vist udelukkende af pressefotografer.

    Kodaks nyeste opus er modellen DCS Pro 14n, som leverer hele 13,89 megapixel. Her er billedsensoren så stor, at der ikke sker nogen optisk forlængelse af objektivets brændvidde.

    Kameraet laver billeder i størrelsen 4536 x 3024 pixels, og det har en 12-bit CMOS billedsensor, der dækker de fulde 24 mm x 36 mm. Med dette kamera har vi et rigtigt digitalt SLR-kamera, hvor et 50 mm standardobjektiv opfører sig som et 50 mm standardobjektiv ...

    Det er interessant, at Kodak nu også begynder at anvende CMOS-sensorer. Det har Canon længe gjort, og alt tyder på at CMOS-teknologien kan blive langt bedre end den gængse CCD-arkitektur. Nu har Kodak altså også fulgt dette spor. Billedsensoren er udviklet af det belgiske firma FillFactory NV i samarbejde med det israelske Tower Semiconductor.

    I den ny 14 MP-sensor måler hver sensorcelle 8µm, hvilket er noget mere end i alle de små almindelige digitalkameraer. De større sensorceller giver (teoretisk set) bedre lysfølsomhed og større dynamik (11,5 bit, svarende til 69 dB). Underligt nok kan kameraet ikke indstilles til højere følsomhed end 400 ISO. Canons EOS10D går op til hele 3200 ISO!

    Jeg har set et DCS Pro 14n annonceret til 6.800 euro for huset alene. Jeg fandt det til $4449 på nettet. Så kameraet er faktisk "billigt" for en Kodak-model at være. Men kritikerne påpeger, at det fortsat er dyrt for et kamera, der er bygget over Nikons "folkevogn" F80.

    Kamerahuset vejer 907 gram uden batteri, og det benytter Nikons objektiver.

    Se selv testbilleder (klik på linket):

    Det ultimative kamera

    Er fortsat Canons EOS1Ds, som også arbejder med en fullframe billedsensor (der er altså ingen optisk forlængelse). EOS1Ds har en CMOS-sensor på 12 MP og er blevet skamrost i alle tests.

    Rent teknisk (mht. lukker, lysmåling osv.) er kamearet langt mere professionelt end fx EOS10D og Kodak DCS Pro 14n. Det er også dyrt. EOS1Ds (huset) koster omkring 70.000 i Danmark. I USA er prisen $6,999.00 (fundet på nettet 26/08/2003).


    Alternativet hedder 4/3

    De eksisterende digitale SLR-kameraer fungerer altså ikke optimalt, sammenlignet med de almindelige digitalkameraer. De er for store og tunge, og den optiske forlængelse af objektivets brændvidde er meget uhensigstsmæssig.

    Hvad gør man så, hvis man ønsker et digitalkamera med udskiftelig optik? Firmaerne Olympus og kodak har sammen formuleret en standard kaldet 4/3. Tanken er, at alle billedsensorer skal være af størrelsen 18 mm x 13,5 mm.

    Hvis man kan få fremstillet en række kameraer med samme sensorstørrelse, så kan man også benytte samme type objektiv. Det er altså meningen, at alle fabrikanterne skal kunne lave hver deres kameramodeller med vidt forskellige design og funktionalitet. Det eneste fælles er billedsensorens størrelse og objektivets fatning og formentlig interface. Som jeg forstår skal man altså kunne skifte objektiver mellem disse kameraer, der formentlig kunne komme til at minde lidt om Olympus E20.

    Sony er på vej med 9MP og 12 MP billedsensorer, der skal bruges i de kommende 4/3-kameraer fra Olympus (E-System kommer serien til at hedde).

    Initiativet med 4/3-standarden lyder rigtig god. Men vi mangler bare at se kameraerne. Og det haster nok, med den udvikling vi ser fra især Canons side indenfor digital SLR ...

    Læs om Olympus E1 her.

    Læs også om Adobe RAW plugin til Photoshop


  • Næste side
  • Forrige side


    Copyright (c) 1996-2003 by Michael B. Karbo.