• Næste side
  • Forrige side
  • Om Michael B. Karbo


  • Om Michael Karbos udgivelser


    1957. Født på Christianshavn. Opvækst på Østerbro i København.

    1975. Matematisk-fysisk studentereksamen fra Østre Borgerdyd Gymnasium.

    1980. Bosiddende i Jylland.

    1985. Lærereksamen fra T.H. Langs Seminarium i Silkeborg med linjefag i fysik/kemi og formning. Pædagogisk speciale om "PC-understøttet undervisning".

    1986. Arbejde med EDB: Tekstbehandling, Pascal-programmering og DOS. Systemkonsulent i Branel Aps, der laver pc-baserede styringssystemer.

    1989. Bosiddende i Aabenraa, Sønderjylland. Lærer ved VUC (Voksen uddannelses Center).

    1990. Arbejde med edb-virksomheden MK-Data. Undervisning og specialopgaver.

    1992. Første forlagskontrakt, med Gyldendal, hvor "PC-DOS-bogen" udgives.

    1992-1996. Beskikket af Undervisningsministeriet som censor i faget informatik. Udvikling af Access-baserede databaseløsninger til kursusadministration for Sønderjyllands Amt. Instruktør ved Danmarks Lærerhøjskole og Aabenraa Business College.

    1996. Opretter Klik & Lær (senere "Karbosguide.dk"), et web-baseret undervisningsmiddel til selvstudie og fjernundervisning i pc-kendskab.

    1997. Tilrettelæggelse af og studievært i otte TV-programmer "Omkring pc'en" på kanalen DK4. Udgiver hæftet "Penge - lær det selv" om privatøkonomi. Klik & Lær oversættes til engelsk (). Hæfterne oversættes nu til mange lande.

    1998 - 2000. Freelance-skribent for bl.a. Euroman, Kvasir, Danbit, Komputer for alle, Daimler Danmark, Canon Danmark, Børsen og Berlingske Tidende. Klik & Lær oversættes til tysk. Fortsat videreudvikling af Karbosguide.dk og udgivelser om billedbehandling, Photoshop osv. Starter udgivelse kvartårlige nyhedsbreve til abonnenter.

    2001-2003. Arbejdsophold i Sydfrankrig. Skriver blandt andet "Digitalkameraet - fra A til Z" og "Fotoredigering - fra A til Z".

    2003. Bosat i Kolding.

    2004-2005. Forfatter til bogen "Digitalfoto" fra forlaget Lindhardt og Ringhof. Skriver artikler i bladet Komputer for Alle og pressetekster for firmaet Canon.