Michael Karbos udgivelser 1992-96

  • Næste side
  • Forrige side

  • PC & Windows 95 - lær det selv

    ISBN: 87-7843-070-4
    Dec 1996. Pris: 48,00.

    En bestillingsopgave. Tanken er, at den skal kunne leveres med en pc, når der sælges sådan én. Kunden skal så få et absolut begynderkursus i de to store emner: PC og Windows 95. Jeg synes selv, at det er blevet et fint lille hæfte, med en god tråd i.

    Excel 7.0 - lær det selv

    ISBN: 87-7843-069-0
    Sep 1996. Pris: 38,00.

    Jeg elsker bare regneark, og Excel er det bedste af slagsen. Du kan sagtens bruge hæftet til både version 5 og 7. Der er et par rigtig gode lange øvelsesforløb, der knytter sig til din privatøkonomi...

    Dette hæfte er min egen favorit.

    Word 7.0 - lær det selv

    ISBN: 87-7843-048-8
    Jul 1996. Pris: 38,00.

    Se det var en udfordring. Jeg var blevet meget begejstret for Word. Egentlig ville jeg have skrevet om version 6.0, men så kom den ny 7.0, og den er jo endnu bedre. Udfordringen lå i at beskrive hele Words måde at tænke tekst på. Hvis du læser hæftet fra a-z, vil du forstå, hvad jeg mener.

       

    Works 4.0 - lær det selv

    ISBN: 87-7843-055-0
    Apr 1996. Pris: 38,00.

    En naturlig opfølgning til succesen Works 3.0. Masser ny øvelser er der.

    Windows 95 - lær det selv

    ISBN: 87-7843-042-9
    Dec 1995. Pris: 38,00.

    Det var et rigtigt stort arbejde, at få skrevet en introduktion - med masser af øvelser til et helt nyt styresystem. Hæftet sælger godt, og mange har været rigtig glade for det. Min største succes.

    PC - lær det selv.

    ISBN: 87-7843-028-3
    Sep 1995. Pris: 38,00.

    En bestillingsopgave fra forlaget. Hæftet er lidt en parallel til bogen Lær selv DOS 6.2. Windows 95 var lige kommet på markedet, så det blev også hægtet på.

    I efteråret '96 blev det genoptrykt i bedre teknik med en lidt anderledes forside.

    Ami 3 - lær det selv.

    ISBN: 87-7843-024-0
    Maj 1995. Pris: 32,00.

    Jeg havde selv skrevet i Ami ca. halvandet år, og var meget glad for programmet. Hæftet bygger på nogle kursusforløb, jeg havde lavet. Hæftet er faktisk ét langt selvinstruerende kursusforløb, og det virker.

    Vi startede med at trykke bare 6.000 af det, men det blev til meget mere.

    Works 3.0 - lær det selv .

    ISBN: 87-7843-021-6
    Apr 1995. Pris: 38,00.

    Mit første hæfte, og det blev godt modtaget. Skrevet og sat i Word 6.0 med brug af Visio, Paintshop Pro, Paint mfl.

    Mange skoler benytter hæftet, hvilket glæder mig, for det var meningen - Works er alle tiders undervisningsprogram. Works3-hæftet lagde grunden til hele "-lær det selv"-serien.

    Ældre udgivelser:

    Lær selv DOS 6.2

    IDG Bøger
    ISBN: 87-7843-007-0
    Okt 1994. Pris: 168,00

    Min første udgivelse på IDG. En meget grundigt gennemarbejdet sag om DOS. Starter fra bunden af, og når rimeligt langt på de 168 sider. Skrevet og sat i AMI Pro. Grafik lavet i Visio. Dumps lavet med det danske grapper-program PCXDUMP.

    Bogen fik rigtig gode anmeldelser og har solgt fint i to oplag. Udkom som hæfte i foråret '97 og i ny udgave i januar 2000

    70 opgaver til regnearket, OP Forlag

    ISBN: 87-7794-192-6
    Aug 1993. Pris: 48,00.

    Jeg havde undervist rigtigt meget i regneark og havde fået opbygget en stor samling opgaver (matematik og andet). Det satte jeg mig ned og skrev sammen i sommeren '93. Skrevet og sat i WP 5.2 for Windows, og det virkede. Enkelte tegninger (blandt andet en cykel, jeg er meget stolt af…) konstrueret i CorelDraw.

    Bogen har aldrig solgt ret meget – trods den aggressive pris.

     

    PC DOS-bogen

    Gyldendal
    ISBN: 87-00-13878-9
    Jan 1993. Pris: 187,50.

    Min første bog, der rummer miner erfaringer med pc'er, opsamlet fra 1986-92. Det tog mig halvandet år at skrive den, og jeg fik grundlagt min stil med letlæst tekst, illustrationer og øvelser.

    Bogen hæmmes af et lidt lousy layout (skrevet i WP 5.1 med tegninger fra DrawPerfect...), men indholdet er OK den dag i dag. Diskette medfølger (og den har man været glad for).


    Næste side

    Forrige side


    Copyright (c) 1996-2001 by Michael B. Karbo.