Kabelbrud

Den 22/11-2000 blev der hugget 2000 lyslederkabler over et eller andet sted i København. Et af disse kabler gik bl.a. til KarbosGuide - så vores sider var ude af drift i 1½ døgn!

Der er ikke så meget man kan gøre i sådan en situation - ud over at ærgre sig. Vi forsøgte at sætte et nøddomæne op - vi gav www.karbosguide.dk en re-direction til en virtuelt placering hos Cybercity, og det hjalp nogle få af vores læsere. Men domænestrukturen er ikke egnet til den slags hurtigere brandslukninger. Man kan ikke bare flytte sit domæne fra time til time - desværre, for ellers havde vi gjort det.

Sidst vi havde kabelbrud var 22/3 i år, hvor serveren var ude af drift i 2½ time. Det her har været meget værre. Det der bekymrer os mest er, hvad hvis det sker igen? Hvordan sikrer man sig mod den slags nedbrud? Det vil vi prøve at arbejde med, så vi kan undgå gentagelser.

Tilbage


Copyright (c) 2000 Michael B. Karbo. WWW.KARBOSGUIDE.DK.