Digital-kameraer 2...

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej Michael

    Jeg har endelig fået overbevist min arbejdsplads om, at vi skal have et digitalt kamera, og jeg har fået lov til at indkøbe et af slagsen, men jeg ved ikke nok om, hvad jeg skal købe. Det eneste krav jeg har, er at det skal være over 2 mill. pixel. Lige p.t.. har jeg et tilbud på to kameraer:

  • Olympus Camedia C 21

  • Minolta Dimage 2300

    Begge kameraer har en pris på 4000 kr. Jeg ved ikke om disse standard-kameraer er gode nok til vores brug, men det tror jeg faktisk. Vi har ikke brug for at kunne arbejde med plakatkvalitet, men hvis vi kan få noget der er meget bedre for yderligere et par tusind, er det nok det, vi skal gøre, men jeg har ikke overblikket, og derfor skriver jeg til dig - det håber jeg du kan give mig.

    Det næste jeg kunne tænke mig at vide er, om du kender til gode forretninger, hvor man kan få en god pris og service. I øvrigt overvejer jeg at anskaffe et til mig selv, men er meget i tvivl. Jeg ville være tilfreds med et kamera som Minaoltas, men hvis der er andet på vej, så prisen måske er på vej ned, vil jeg vente. Jeg håber du kan give mig et godt råd.

    Hilsen

    Jan


    Karbo svarer

    Hej Jan

    Senest jeg talte med en fotoforhandler (det var Foto/C i København, der lader til at vide en del om digitale kameraer), var meldingen at alle kameraer indenfor samme prisgruppe generelt var sammenlignelige og OK kvalitet.

    Jeg er ret overbevist om, at alle de "gamle mærker" som Canon, Olympus, Nikon, Kodak mfl. Laver rigtig gode digitalkaemeraer.

    Jeg vil anbefale dig at besøge forskellige forhandlere og få forskellige kameraer i hånden. For det er nok mest spørgsmål som størrelse, betjening, lagerplads og -interface, som er vigtige at vælge udfra. Hvis vi altså antager at optik og mekanik er i orden.

    Tjek gerne Steves-digicams.com, når du har fundet en model, der tiltaler dig. Det er en kamera-nørd, som tester alt med linser ... Klik på "reviews", der er en liste med alle tænkelige modeller, hvorefter du kan læse en ret grundig test og gennemgang.

    med hensyn til prisen, så skal du også tjekke de danske priser på nettet. Der kan være pænt stor forskel fra forretning til forretning.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.