Billedbehandling, alpha channel ...

180900
  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...
  • Hej Karbo

    Jeg er mange gange stødt på begrebet alpha channel, men forstår ikke hvad det er? Eller hvad det kan bruges til?

    Har du mulighed for at svare på det?

    På forhånd tak

    Thomas


    Karbo svarer

    Hej Thomas

    Det er heller ikke helt enkelt, men jeg prøver at forklare det udfra det, jeg selv forstår.

    Indenfor et bitmap kan tilskrive hver enkelt pixel en grad af transparens.

    Normalt bruger man 24 bit til at beskrive en farve (8 bit til rød, 8 bit til grøn og 8 bit til blå). Dette 24 bits farvesystem udvides med 8 bit, så det bliver til et 32 bit system. De sidste 8 bit angiver graden af transparens for den pågældende pixel.

    I realiteten fungerer alpha-kanalen som en "maske" henover billedet, der angiver i hvor høj grad billedets forskellige områder er transparente. Sådan kan du også se det i Photoshop, hvor Alpha channel kan ses som et lag for sig. Der er en god øvelse i vores Photoshop-hæfte, som viser dette princip.

    Mange 3D-spil og 3D-optimerede grafikkort benytter 32 bit farvesystem, hvor alpha channel benyttes til transparens (fx kig igennem en rude, hvor ruden er delvis gennemsigtig). Men det skal du ikke spørge mig mere om, for 3D spil en teknisk verden for sig, som jeg ikke har fordybet mig i.

    Jeg håber, at mit svar er til gavn.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.