Photoshop, behov for RAM...

11.11.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej

    Jeg har lige købt mig et Canon Digital IXUS min PC er med K6-2 500Mhz og 128 PC100 RAM. Bundkort EPoX og køre fint. Jeg bruger PaintShop pro 6-Adobe Photoshop 5.5. Spørgsmålet er hvor meget mere fart får jeg med 128 Ram mere......

    Hilsen og Tak Jan Sutrow


    Karbo svarer

    Hej Jan

    Tillykke med et lækkert nyt kamera!

    Med hensyn til RAM. Det er svært at sige præcis, hvor meget du får ud af at øge RAM-mængden. Men jeg ville ikke selv tøve med at gå op til 256 MB eller mere. Jeg har altid anbefalet masser af RAM, og idag er 128 MB standard. Når du arbejder med store billeder i Photoshop, så koster det vildt meget RAM, som jeg har beskrevet det i hæftet "Billedbehandling - lær det selv".

    Nu er vi i den heldige situation, at RAM-priserne er faldet drastisk - i hvert fald i producentleddet. Så det må være et spørgsmål om kort tid, så burde der komme billige RAM-klodser på markedet. Jeg vil selv fylde op i mine maskiner ved den lejlighed; har pt 192 MB i begge, og de kan sagtens bruge det dobbelte.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.