Scanne-opløsning, Powerpoint...

21.11.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Jeg har nu anskaffet hæftet om billedbehandling, og må sige at det i sædvanlig suveræn Karbo-stil fortæller interessant og grundigt.

    Men .. lige mit spørgsmål kan jeg ikke se nogen forklaring på: Når en PP præsentation kommer op på en væg, kan man så se forskel på et billede, der er gemt i jpeg og et billede der er gemt i PSP (og som fylder 10x så meget)? På min computerskærm kan jeg ikke se nogen forskel.

    Venlig hilsen, Søren Padkjær


    Karbo svarer

    Hej Søren

    Hvis du gemmer billedet med mild JPEG-kompression, så vil du ikke kunne se forskel.

    PSP er et "internt" filformat til programmet Paint Shop Pro, som ikke er bergnet til brug i andre sammenhænge. Så det er uegnet til brug på web eller i PowerPoint. det er vigtig at skelne mellem filformater, der benyttes under billedbehandlingen og filformater der er beregnet til fremvisning eller opbevaring. Det har jeg netop forsøgt at anskueliggøre med øvelserne i hæftet "Billedbehandling - lær det selv"

    Du skal sikkert benytte JPEG (hvis det er fotos) og PNG eller GIF til anden form for grafik.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.