Diasscanner...

13.12.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Tak for det meget informative nyhedsbrev.

    Jeg vil blot sige at jeg i snart et år har anvendt en CanoScan FD2710 dagligt, og jeg kan tilslutte mig, at her er en super-scanner til en realistisk pris. Jeg har aldrig haft problemer af nogen art, og det er let at foretage evt. korrektioner med et af de mange foto-bearbejdning programmer der findes. Hvis man er en seriøs fotoamatør med en god 35mm SLR udrustning, er det god fornuft at fortsætte med at fotografere analogt for herefter scanne sine dias (eller evt. negativer) hvis man skal bruge et digitalt output.

    De digitale kameraer bliver simpelthen forældet alt for hurtigt. Tænk f.eks. på hvor hurtigt Nikon Coolpix 990 kom på markedet efter 950. Det er jo latterligt. Mit foretrukne kamera er stadig et over tyve år gammelt Nikon F2A selv om jeg også har et F5 til flash og action fotos. Min digitale konklusion er: slå koldt vand i blodet - men køb bare en god dias-skanner nu.

    Carl Rosenvold, Marbella, Spanien


    Karbo svarer

    Hej Carl

    Tak for en god melding, som vi her lader gå videre. jeg beskrev diasscanneren i modul 9b10, og du rammer lige plet!

    For digitale kameraer forældes meget hurtigt. I år 2000 bliver 4 og 6 millioner pixels den ny standard for high-end kameraer. Men der er immervæk stadig et stykke vej op til de 10 millioner, som dias-scanneren kan levere! Og ydermere vil det for mange kunne være en enorm fordel at benytte de gode gamle SLR-kameraer, hvor optikke oftest er langt bedre end på de digitale kameraer!

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.