Diasscaning ...

17.01.01

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej!

    Jeg har med den største interesse læst dit hæfte billedbehandlign lær det selv"
    Jeg var bare lidt skuffet over der ikke var mere med dias og negativer nå pyt,pyt, jeg kunne jo så læse jeg kunne se mere om det på din hjemmeside. Og snøft! Det første der springer mig i øjnene er at det faktisk ikke kan lade sig gøre at lave billeder i scanner der er beregnet til dias og negativer, og jeg er ellers den lykkelige ejer af en helt to dage gammel CanoScan D660U. Er det rigtig kan jeg virkelig ikke bruge disse egenskaber i denne scanner, jeg har prøvet og de bliver alle meget mørke for ikke at sige sorte, er det mig der ikke forstår det eller er det skidtet der ikke virker???

    Har du nogen guldkorn til mig.????

    Med venlig hilsen, Tanya Albertsen, Skringstrup


    Karbo svarer

    Hej Tanya

    Jeg har skrevet flere gange, at jeg ikke tror på diasscanning fra flatbed-scannere. Det gælder i hvert fald de almindelige "husmands-modeller" til under 8000 kr.

    Hvis man ser på større, mere professionelle modeller, så kan de have indbygget en dias-bakke under glasbakken, hvor filmstrimlerne gennemlyses, næsten som i en rigtig diasscanner.

    Så jeg har nok ikke nogle guldkorn til dig - jeg er sikker på, at du bliver glad for Canon-scanneren til de opgaver, den er skabt til!

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.