Microsoft PhotoDraw

100201

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...
  • Hej!

    Jeg vil gerne om du kunne fortælle mig lidt om Microsoft PhotoDraw's anvendelighed i forhold til andre store billedbehandlingssystemer.

    Jeg har installeret Office 2000 Developer, da jeg laver en del Access-programmer. Developer indeholder bl.a. PhotoDraw. Med venlig hilsen

    Folmer Ellerbæk


    Karbo svarer

    Hej Folmer

    PhotoDraw er et glimrende program. Det er ikke altid mit lod at rose Microsoft, men de laver gode programmer, og PhotoDraw er et af dem!

    Hvis du er vant til at arbejde med Microsofts programmer og ikke har erfaringer med Adobes Photoshop, så kan du sagtens gå i gang med PhotoDraw. Det er mit indtryk, at det kan alt, hvad man har brug for!

    Problemet med PhotoDraw er brugerfladen, der er meget "anderledes". Det er sandsynligvis årsagen til, at programmet aldrig er blevet specielt udbredt, selvom mange har det på deres pc'er. De fleste erfarne brugere har gennem mange år benyttet Photoshop, som har en totalt anderledes brugerflade.

    PhotoDraw ikke for begyndere - så skal man i hvert fald indstile sig på en stejl indlæringskurve. Hvad billedbehandling angår skal man efter min faste overbevisning starte med nogle af de mindre programmer som det også er beskrevet i "Billedbehandling - lær det selv". Når man så forstår alle grundbegreberne indenfor denne digitale grafiske verden, og lært sit behov at kende, så kan man kaste sig over Photoshop eller PhotoDraw.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.