Tastatur, Dvorak, 2...

Se artiklen om DVORAK-tastaturet!

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej

    Fed side (www.ergonomiguiden.dk)

    Det tog to-tre uger for mig inden jeg var lige så god til at skrive med dvoraktastaturopsætningen, som qwertyopsætningen, men jeg skiftede mellem de to i disse uger fordi, jeg går på HTX og anvender en masse forskellige computere.

    Selv om det nu er nogle måneder siden jeg begyndte at bruge dvorak har jeg stadig problemer med at skifte mellem dvorak og qwerty, det er ikke så nemt.

    Dvorak er fint når man bare skal skrive en lang tekst, men hvis man skal skifte mellem mus/pageup og tastaturet er det ikke så godt, fordi man er nødt til at have begge hænder på tastaturet.

    Jeg har ikke byttet om på tasterne. På et af mine egne tastature har jeg sat klistermærker på, men det forvirrer mere end det gavner, og gør det næsten umuligt at skrive med qwerty.

    Kunne du ikke lægge den fil med installations filen fra den norske side på din side.

    Hvis du hører om et dvorak tastatur vil jeg høre med.

    Hilsen, Mads M Pedersen


    Karbo svarer

    Hej Mads

    Det er så dejligt at høre om DVORAK-tastaturet, som jeg aldrig selv har prøvet. Siden jeg skrev artiklen har jeg fået mail fra tre personer, der har det taget til sig og som er blevet rigtig glade for det. Det synes jeg er enormt dejligt!

    Jeg bringer her dine erfaringer, og opfordrer andre til at begive sig ud i det! Jeg har desværre ikke den fil, du efterlyser.

    Læs også denne kommentar.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.