Word, Problem med grafik...

041000

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej Karbo

    Ifm. undervisning har jeg "stavet" i dit hæfte, Word 97, og lært en ganske masse bl.a. om tabeller, som jeg har brugt til en opsætning med 3 kolonner, hvori jeg uden problemer har indsat foto (som album), men da jeg sendte det til en ven, kunne han ikke se billederne, skønt de var der og 1) kunne markeres og 2) udskrives.

    Har du noget bud på og lyst til at fortælle, hvor det går galt?

    Mvh
    B. Peiner Thomsen


    Karbo svarer

    Hej Peiner

    Det er svært at give et præcist svar på, hvad der sker. Når man indsætter et billede i Word, kan det ske på flere måder. En af dem, er at du indsætter et felt. Hvis du markerer sådan et billede og taster Shift+F9, kan du se feltkoden.

    Pointen er, at den forskellig fra den ene version af Word til den anden. Det har drillet mig selv meget, når jeg sender manuskripter til oversættelse - Word er ikke særlig kompatibel på dette punkt, fra version til version.

    Hvorfor din ven ikke kan se billederne - det kan være noget med feltkoderne. Det kan også bare være, at han bare skal opdatere feltindholdet. Det gør man med Control+a efterfulgt af F9.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.