Internet Explorer - problem...

121000

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej karbo.

    Jeg har en presario 5861 (compaq). Der har det problem, at der er stop/pauser, fra jeg starter min internet explore, og mens jeg er på nettet. Det er pauser på 1 minut så køre jeg igen i 5 min. så 1 min pause osv. osv. Jeg synes snart jeg har prøvet alt, men intet virker.

    Jeg håber virkelig du har en løsning.

    Venter med spænding på et svar.

    Venlig Hilsen. Mikael Venøbo. Falster.

    Ps. Ja selv jord forbindelse er prøvet. (ide fra tele dk)


    Karbo svarer

    Hej Mikael

    Jeg har ikke nogen løsning, desværre. Det lyder som snavs i Windows/Internet Explorer-systemet. Jeg kan forslå flere veje, du kan gå:

    Prøv at vælge Start-menuen --> Windows Update. Så kan du installere version 5.5 af Internet Explorer. Du kan i det hele taget få opdateret dine Microsoft programmer. Måske det kan udbredre fejlen.

    Hvis du ellers kan komme på nettet, kan du prøve at installere Netscape Navigator som kan hentes på Netscape's hjemmeside. Klik på download og dernæst Netscape Communicator. Du kan hente engelsk version 4.75 eller dansk version 4.51.

    Hvis Netscape-browseren laver samme fejl, så har det ikke med Internet Explorer at gøre.

    Den mest radikal løsning: Tag backup af dine vigige data (e-mail meddelelser mv.) og geninstaller hele Windows. Slet helst mappen C:\Windows først - hvis du erfaren i den slags.

    Som jeg ofte tidligere har skrevet det: Det er nødvendigt med jævne mellemrum at slette al Windows og geninstallere hele molevitten (Office mv. inklusive). Det tager 2-3 timer, hvis man er rutineret, og så er pc'en som ny. Jeg ved, at mange har problmer med Compaq og andre mærkevare-pc'er, hvor Windows ligger pakket i specielle mapper på harddisken, men det bør ikke afskrække nogen. Få fat i en Windows 98 CD-ROM, den skal enhver have ved pc'en, så man kan foretage disse nødvendige gen-installationer.

    Version 6.0

    Netscape kom med version 6.0 sidst i 2000. Programmet er imponerende, men desværre indeholder det en del fejl. Du kan prøve det!

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.