FrontPage Express, 2...

6/11-2000

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...
  • Vi har fået tre henvendelser om samme emne,

    nemlig at Microsoft har "snydt" os; de har fjernet FrontPage Express fra deres servere. Vi har to løsningsmodeller - som desværre ikke er perfekte. Men først de tre mails:

    Tak for hæftet; Hjemmesider med FrontPage Express. Desværre for os som har W98 2. edition har det vist sig af programmet ikke findes længere i denne version. Programmet findes kun på den originale W98-cd i grundformen. Og som der blev skrevet andetsteds, så kan den heller ikke længere downloades på MS's hjemmeside. Kan du give et prej om der måske er muligheder for at hente den andetsteds på nettet ? (abandonedware ???)
    Mvh O.G.
    --
    Jeg har købt dit hæfte, hjemmesider med frontpage express, men jeg har ikke frontpage nogle steder på min pc og kan ikke finde det på microsoft's hjemmeside, så jeg kan ikke rigtig komme igang med min egen hjemmeside. Jeg håber du/i kan hjælpe mig.
    Mvh. Kim Christensen.
    --
    Hej Karbo. Jeg har lige købt "hjemmeside med FrontPage Express; jeg har den ikke på min PC, og jeg kan ikke finde den på Windows Update, jeg har også prøvet på Tucows, der er den heller ikke. Er det mig der en fjumregøj?
    mvh K.A. Hansen


    Karbo svarer

    Hej Ole, Kim og K.A

    Det er noget skidt. Microsoft har øjensynlig pludselig fjernet programmet.

    Der er tre løsningsmetoder, jeg kan pege på.

    Den første løsning er at kopiere programmet fra maskine til maskine. Det fylder cirka 4,5 MB, og alle filerne er placeret ud fra én mappe:

    Man skal altså "bare" kopiere mappen C:\Programmer\FrontPage Express fra pc til pc - så virker det. I øvrigt - hvis mappen zippes, fylder den kun 1,7 MB, så den kan faktisk sendes pr. email.

    Hvad Microsoft mener om dette - det kan jeg udtale mig om, men de har i hvert fald sat os i en slem kattepine!

    Den anden model går ud på at låne en CD-ROM fra et af databladene, fx Alt om Data. Du skal finde én, hvor Internet Explorer 5.0 indgår! Du kan med garanti låne en på biblioteket.

    På denne CD-ROM skal du finde filen FPESETUP.CAB. Det er en såkaldt cabinet-fil, som altså er en komprimeret fil. Den indeholder alle de filer, som indgår i programmet FrontPage Express. Dobbeltklik på filen, og kopier indholdet til mappen C:\Programmer\FrontPage Express.

    Og den tredje model: Hent filerne fra IDG's web! Der kan du downloade programmet!

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.