Windows 98, driver til lydkort...

10.11.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Kære Michael Karbo.

    Jeg fik ødelagt indholdet af min PC-er og måttet formatere hele harddisken og genindstallere Windows 98 helt fra bunden. Nu mangler der en driver til PnP Sound Chip. Når jeg søger på Windows Update får jeg svaret "Ukendt enhed. Windows kunne ikke finde en driver til denne enhed." Jeg har en ganske almindelig ISA 16 bit lydkort. Jeg er nybegynder "udi computervidenskaben" så jeg håber Du vil hjælpe mig.

    På forhånd tak

    Karoly Vadasz


    Karbo svarer

    Hej Karoly

    Du har rodet dig ud i noget snavs. Du skal hente en driver til lydkortet på nettet. Hvis det er et SoundBlaster-kort skal du gå til www.creativelabs.com. Klik på Support, Download files. Vælg så Windows 98 og produkt (fx SB16), og klik på get Files, Download Driver.

    Når du har hentet driveren, skal du klikke på den, så den udpakkes. Derefter skal den installeres. God fornøjelse - det er ikke så svært. Skriv igen, hvis det driller.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.