HTML, mappestruktur på web-server

12.11.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Til Karbo.

    Jeg har haft en hjemmeside i længere tid, og jeg siger tak for dit fine hæfte, "Hjemmesider -lær det selv".

    På denne hjemmeside havde jeg alt mit filmmateriale liggende i mappen C:\Web, og det fungerer fint.
    Med tiden kommer der så mange filer, at det er svært at overskue det hele i en sammenblanding. Du skriver i hæftet, at man kan have mapper til de forskellige filtyper (ja, det skriver du ikke direkte) på sin egen computer, og hvis det fungerer her, så vil det også fungere på webserveren.
    Så jeg er ved, at bygge en ny hjemmeside op, stadigvæk med c:\web som hovedmappe. Herunder har jeg så forskellige undermapper til forskellige filer og sider.
    Nu er mit spørgsmål; Det fungerer fint på min egen computer, når jeg navigerer rundt på siderne med de forskellige sidelinks. Hvordan er det med indexfilen når jeg lægger den over på webserveren? I min nye opsætning af hjemmeside har jeg den i en undermappe til c:\web, der hedder startside. Kan webserveren finde den i en mappe, eller skal den ligge frit på webserveren?

    Med venlig hilsen
    Uffe Eidorff Hove


    Karbo svarer

    Hej Uffe

    Det er en god ide at benytte forskellige mapper, når du designer en website. Det bliver hurtigt noget rod at have det hele liggende samme sted.

    Du skal være meget opmærksom på ikke at bruge store bogstaver og ulovlige tegn i fil- og mappenavngivningen. Mange webservere skelner mellem store og småbogstaver, så hold dig 100% til små bogstaver - ellers går der ged i det. For på din egen Windows pc skelnes der jo ikke mellem store og små bogstaver, så der vil du ikee registrere eventuelle fejl.

    Hvis du ikke laver fejl, så vil du kunne oploade en tro kopi af indholdet af din mappe C:\web til serveren. Alle undermapper skal oprettes udfra serverens rod.

    Index-filen skal ligge i roden. Du kan evt. lade index-filen pege på en anden fil. Du kan i øvrigt placere en index-fil i hver undermappe.

    Hvis jeg vil åbne indexfilen, der ligger i mappen \multimedia, kan jeg omdirigere den øverste index fil til det på denne måde. Den øverste index-fil indeholder denne kode:

    <HTML>
    <HEAD>
    <META HTTP-EQUIV=Refresh CONTENT="0.01; URL=multimedia/index.htm">
    </HEAD>
    </BODY>
    </HTML>

     

    Denne fil erstattes øjeblikkeligt af filen multimedia/index.htm, når browseren indlæser den. Det er meget smart - jeg bruger det selv rigtig ofte.

    Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.