FrontPage Express / Style Sheets...

21.11.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Nu har jeg lavet min egen (ret flotte...) hjemmeside (1 hovedside og 3 undersider), hvor jeg vil have al teksten formateret til Arial. Det havde jeg tænkt mig at gøre ved hjælp af en CSS-fil, som foreslået i lærebogen side 71-. Imidlertid kan jeg ikke finde en vejledning i, hvordan man skal lave CSS-koderne (formatere HTML-koderne til CSS?) , - når man ikke kan kopiere dem fra "hæftets hjemmeside".

    I skriver på side 71, at hjemmesiden vil komme til at fylde meget, hvis man formaterer på traditionel vis. Hvor meget mere vil det være (anslået) i forhold til CSS-metoden?

    På forhånd tak for hjælpen.

    Med venlig hilsen, BOXMAN, Villy Sørensen


    Karbo svarer

    Hej Villy

    CSS-formatering er den rette metode. Det er ikke så meget det, at HTML-filerne bliver slankere, som er vigtigt. Det væsentlige er, at du samler alle font-formateringer et sted.

    Du kan bruge CSS på to måder: Enten fylder du erklæringerne ind i hvert dokument, der skal bruge dem. Eller også placerer du CSS-erklæringerne i en separat file fx style.css, som du kalder indefra de dokumenter, der bruger erklæringerne. Begge systemer fungerer, men jeg bruger den sidste.

    Se hjemmesiden til hæftet "Hjemmesider - lær det selv", hvor du finder kodeksempler til den sidst beskrevne metode!

    Lad mig til sidst pointere, at CSS er utroligt enkelt at arbejde med. Du skal bare lige have fat i sytemet, så kører det. Koderne skal selvfølgelig indsættes manuelt; hverken Composer eller FrontPage Express kan håndtere CSS.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.