Irfan View...

30.11.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • For at modernisere min hjemmeside, der ikke er særligt spændende (og har et uhensigtsmæsigt navn)http://home4.inet.tele.dk/pinnerup, har jeg besluttet at ændre både indhold og navn. Navnet vil være: www.pinnerup.com.
    For at få opbygget et læseværdig hjemmeside - der samtidig kan redigeres, købte jeg i onsdags hæftet Hjemmesider med Front Page Express - jeg er kommet til side 31. Efter en genopstart af PCéren viser det sig, at IfranViuw "overtager styringen" af Microsoft Programlinie, således at jeg ikke længere gennem denne kan komme i forbindelse med hverken skabeloner, dokumenter o.s.v uden at man skal accepere diverse ting i IfranView. Hvordan genskaber jeg de direkte adgang til Office 2000 pro uden indblanding af IfranView. Jeg har fulgt lærebogen til punkt og prikke.

    Med venlig hilsen, Jørn Pinnerup, revisor FDR


    Karbo svarer

    Hej Jørn

    Det lyder ganske forfærdeligt - hvad er det du har oplevet med IrfanView? Jeg selv har efterhånden installeret programmet snesevis af gange, og det er altid forløbet helt udramatisk. Det er også grunden til, at jeg overhovedet tør anbefale IrfanView, for jeg ved jo godt, hvem der får alle spørgsmålene, når det ikke virker ;-).

    Så du har været meget uheldig. Jeg forstår slet ikke, hvad, der er sket, for IrfanView er et utroligt simpelt (primitivt) program, der mig bekendt overhovedet ikke blander sig i andre programmers indstillinger. Men under alle omstændigheder er du nødt til at gøre noget ved pc'en.

    Hvis jeg var i din situation, ville jeg nok tage den tunge vej og gen-installere Office.

    Vælg evt. Tilføj/fjern programmer i Kontrolpanelet:

    Det kræver, at du har Office CD-ROM'en ved hånden eller på harddisken/nettet. Men det er muligt, at du kan klare det med en delvis installation/reperation, som Office 2000 installations-programmet giver mulighed for.

    Jeg håber, at du let får styr på programpakkerne, og at du ikke er blevet afskrækket af begivenhederne. Som sagt: IrfanView er et utroligt enkelt og ukompliceret program, som mig bekendt aldrig før har lavet ulykker. Det kan man ikke sige om Microsoft Windows og Office ...

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.