Konflikter i NotePad / Encarta...

13.12.00

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hej Karbo

    Det er ikke så meget et spørgsmål, men mere en konstatering. Jeg har opdaget at jeg ikke kan bruge copy & paste når jeg redigerer min cdplayer.ini (38 kB) i notepad. Der er ikke noget problem med mindre filer, eller hvis jeg bruger wordpad. Kan det virkelig være rigtigt? Jeg ved der er en begrænsning på hvor store filer der kan åbnes (ca. 50 kB)

    En anden ting, så har jeg opdaget at der er en konflikt mellem IE 5.5 og MS Encarta World Atlas 99; kun halvdelen af MS EWA 99 virker. Jeg har derfor måttet gå tilbage til IE 5.01. Jeg spurgte om hjælp hos Microsoft og kiggede på deres sider, men ikke til meget hjælp. Som sagt blev problemet løst ved at gå tilbage til IE 5.01. Jeg gætter på problemet skyldes at MS EWA 99 er baseret på IE 4 og forskellen åbenbart er for stor mellem IE 4 og 5.5.
    Det er ikke sproget der gør det, MS EWA 99 installeres med engelsk IE 4 og jeg bruger dansk IE 5.01.
    Jeg syntes det var praktisk information som du måske kan bruge når du besvarer spørgsmål.

    Ellers et rigtigt godt site.

    Med venlig hilsen Claus Vestergaard


    Karbo svarer

    Hej Claus

    Tak for dine kommentarer og iagttagelser. Det lyder helt besynderligt at copy/paste ikke virker i en bestemt .ini-fil. Har du prøvet på andre pc'er? Jeg har ikke den pågældende her, men i andre .ini-filer af samme størrelse virker det!

    Med hensyn til dit brok med Encarta og forskellige versioner af Internet Explorer - så undrer det mig ikke. Det er desværre typisk for en del Microsoft-produkter, at alt blandes sammen i en pærevælling og der opstår de mest besynderlige fejl-situationer.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.