Backup...

17.01.01

  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...

  • Hvad er backup?

    mvh Kristian..


    Karbo svarer

    Hej Kristian

    Backup er sikkerhedskopiering af data, som ikke må bortkomme. Alle datamedier kan ødelægges, og derfor skal man altid have mindst én kopi af vigtige data. Backup kan foregå på mange måder, det væsentligste er, at man får det taget jævnligt. Lad mig nævne nogle af metoderne:

    Med tapestation

    På mange servere sidder en DAT-båndstation, der er programmeret til fx at sikkerhedskopiere alle data på serveren én gang i døgnet.

    Problemet med denne type backup er, at det er meget besværligt. Ofte oplever man, at folk ikke kan genfinde data på båndene. Det tager i hvert fald lang tid, hvis det overhodet kan lade sig gøre.

    Backup til løse disks

    Jeg har selv brugt Zip-diske og før da almindelige disketter. Så kan man enten bruge et decideret backup-program, som det der findes i DOS og i Windows, eller man kan selv konstruere en samling DOS-kommandoer, som sørger for, at de rette data overføres til disken.

    På det seneste har jeg selv benyttet CD-R-skiver, så jeg brænder en backup på typisk 6-8 skiver. Det tager sin tid.

    Backup over netttet

    Den allerbedste metode, som jeg selv bruger i mange varianter, består i at sikkerhedskopiere fra én harddisk til en anden. De to harddiske kan sidde i samme pc, eller de kan være placeret på to forskellige pc'er i et netværk.

    Så laver man en batchfil bestående af XCOPY-kommandoer, der kopierer lige præcis de data, man ønsker - direkte fra den ene harddisk til den anden. Fordelen er, at kopieringen er lynhurtig, og at man altid kan genfinde sine data. Med de lave priser på store harddiske er der efter min mening sjældent grund til at benytte anden form for backup i det daglige.

    Ordet er nu medtaget i vores ordbog.

    Med venlig hilsen

    Michael Karbo


  • Næste
  • Forrige
  • Spørgsmål & Svar ...


    Copyright (c) 1996 - 2001 by Michael B. Karbo.